|
|
Luftfotos af de bornholmske gårde og
ejendomme.
Lige før 2. Verdenskrig startede Luftfotograf Sylvest Jensen med at
fotografere ejendomme fra luften, men da krigen brød ud stoppede den
forretning for en tid. Efter krigen gik Sylvest Jensen igen på vingerne og
der er næppe en eneste ejendom i landet der ikke er blevet foreviget.
Efterfølgende opsøgte Sylvest Jensen ejerne af de mange ejendomme og på
stort set hver en ejendom rundt omkring hænger der luftfoto af den
pågældende ejendom.
I starten var alle billederne håndkolorerede og det
gælder også for de 15 fotos der er udstillet på museet. Alle ejendommene er
taget med god overblik over omgivelserne og ofte med horisonten synlig.
Museet har flere eksempler på at der er kommet gode historier ud af at
studere et luftfoto. Ejerne kommer i tanke om meget når de ser billederne og
genkalder sig perioden da billederne blev taget og det er jo morsomt, at
billederne på den måde kan være med til at fortælle historie, på flere måder.
|

Øverst ses Myrelængen på Stangevej og nederst er det et ældre
billede
af Skovfryd på Stausdalsvej - begge i Østerlars. |