Tredje gang er lykkens gang!

12. december 1900 blev den bornholmske jernbane indviet. Endelig var det lykkes! Et forretningsudvalg, med øens øverste lægemyndighed, fysikus Hansen som formand samt jernstøber Blem, bogtrykker Colberg og ingeniør Fagerlund havde arbejdet ihærdigt mod målet. Nu kørte toget fra Rønne til Nexø! Fra 13. december kunne alle bornholmere komme ud at køre med tog.

Hvordan selve åbningen forløb vender vi tilbage til. Den er udførligt beskrevet i Øens aviser.

I jernbanens arkivalier på Rigsarkivet (som er indleveret af Indenrigsministeriet) kan vi kigge bag forhænget og se, hvilke spekulationer og besværligheder man måtte igennem. Der var mange!
Midt på sommeren var man begyndt af komme i vanskeligheder med at få anlægget af sporene på plads. Man bad ministeriet om at måtte vente med at bygge lokomotivremisen og pavillonen ved Almindingen station samt lokomotivremisen ved Nexø station. Man agtede alligevel ikke at benytte Almindingen ret meget første vinter. Det var svært at skaffe håndværkere på Bornholm, der var knap nok tilstrækkeligt til at løse opgaverne – og et rigtigt godt argument, der også ville holde i dag: man ønskede ikke at alle blev arbejdsløse på én gang.
Tilladelse til at vente med byggeriet ved Almindingen blev givet, men Nexø skulle gøres færdig.

29. og 30. november blev der foretaget eftersyn af den bornholmske jernbane. Anlægget af hovedbanen Rønne-Nexø var nu så vidt fuldført, der kun manglede tromling af stationernes adgangsveje. Den fuldførtes 8. og 9. december.

Man regnede med tre daglige afgange: kort efter damperens ankomst om morgenen til Nexø, retur igen, til Nexø endnu en gang og retur herfra, således at man kunne nå damperens afgang om aftenen.

Forretningsudvalget kom med forslag til takster: For en rejse fra en station til den næste, 25 øre. Til den derefter kommende, et tillæg på 20 øre. Udover denne station endnu 15 øre. Altså i det højeste 60 øre.
5 kr. for en vognladning (100 center, to kategorier) fra en station til en anden og 50 øre efterfølgende.