Der er ikke langt fra Pedersker til Palæstina

I februar måned 1891 skulle det lille udvalg, der havde taget initiativ til at få etableret en jernbane på Bornholm, forsøge at overbevise sognene på det sydlige Bornholm, som banelinien skulle løbe igennem, om det fornuftige i at de også deltog økonomisk i anlægsarbejderne. Jernbaneudvalget bestod af ingeniør Fagerlund, fysikus Hansen, jernstøber Blem, bogtrykker Colberg og konsul Hintze, alle fra Rønne.
I Pedersker havde sognerådsformand Anthon Jensen, Kratlund, indkaldt til sognerådsmøde i Pedersker skole. Fagerlund og Blem havde lovet at komme og fortælle om jernbanesagen. Skolen var fuld; man fornemmede at der var stor interesse for sagen.
Fagerlund havde udarbejdet et kort over hele banelinien, hvor stationerne var afsat. Kortet havde han leveret ind til bogtrykker Colberg for at få det monteret på lærred – og han nåede lige at afhente det i sidste øjeblik før mødet. Det var pakket omhyggeligt ind, så han så ingen grund til at tjekke om alt nu var i orden.
Lige inden mødet blev kortet pakket ud. Det var stort og man baksede med at få det hængt op. Pludselig blev der uro i forsamlingen; der blev grint i hjørnerne – og pludselig brød en hjertelig latter ud.
Først da opdagede arrangørerne, at det kort, man havde fået fra Colberg og som man var ved at hænge op i troen på at det var kortet over banelinien fra Rønne over Aakirkeby til Nexø – i virkeligheden var et kort over Palæstina!

Heldigvis havde Fagerlund detailkortene med. Disse blev hængt op på den store tavle. De var meget større og folk kunne langt bedre følge med i hvordan banen var placeret.

Men der var kommet liv i forsamlingen. Og mødet endte selvfølgelig godt!