Historien startede allerede i 1875:

Derefter kom jernbanen til debat. Kaptajn O.E. Sonne, Nexø, tog som den første ordet. Han beklagede, at han ikke tidligere var blevet gjort bekendt med anlægslinien eller en rentabilitetsberegning. Han var dog personligt stemt for banen, uagtet han mente, at øens mange havne gjorde den overflødig. Byfoged Grønlund fra Svaneke mente, at sagen vel nærmest drejede sig om hvorvidt man ville have en jernbane eller ej. Fallesen udtrykte, at han var sikker på at jernbanen ville fremme Øens udvikling. Om man kunne opnå statsstøtte til anlæggelsen, vidste han ikke. Byfoged Olivarius, Rønne, erklærede at Rønne var interesseret i en jernbane, hvilket synspunkt blev bakket op af medlem af byrådet, skoleinspektør Hjorth. Denne foreslog endda, at man skred til aktietegning. Lærer Jørgensen, (senere Bornholms Museums medstifter og formand) fra Ibsker anbefalede sagen til landboerne. Skovridder Brüel gav udtryk for, at en jernbane ville give økonomisk fordel til skoven.

Folketingsmand Philip Dam mente at Aakirkeby og landkommunerne var stemt for sagen og han ville arbejde for at opnå statstilskud. Endnu to personer udtrykte sig positivt om sagen, proprietær Kofod fra Ibsker og løjtnant Landschoff fra Vestermarie. Derefter gik man over til at vælge et udvalg, som kom til at bestå af følgende – endda meget indflydelsesrige - personer:
 

Byfoged Olivarius kom til at spille en rolle i jernbanesagens fortsatte forløb. Den historie vender vi tilbage til!

1. Landmand, politiker, løjtnant Markus Joachim Landschoff, Vestermarie, 1823-1890
2. Konstitueret amtsforvalter, adjunkt, landinspektør Henrik Magnus Lund, 1823-1900
3. Byfoged, byskriver, borgmester Valdemar Christian Bohn Olivarius, 1834-1912
4. Kaptajn, amtsrådsmedlem Herman Jacob Sonne Munch, 1842-1894
5. Landmand, journalist, politiker, forfatter, Philip Rasch Dam, Aakirkeby, 1823-1900
6. Købmand M. Smidt, Svaneke
7. Vejinspektør Sophus M. Andersen, Rønne
8. Købmand, skibsreder Mogens Christiansen, Rønne, 1828-1916
9. Proprietær Poul Wilhelm Julius Kofoed, Skovsholm, Ibsker, 1827-1905
10. Landinspektør Hans Madsen Kofod, 1844-1919
11. Konsul, amtsrådsmedlem Munch
12. Proprietær Georg Peter Johnsen, Kannikegård, Bodilsker, 1839-1904
13. Jernstøber Hendrich Philip Georg Wichmann, Rønne, 1819-1889
14. Proprietær Otte Peder Herman Jespersen, Splitsgård, Klemensker, 1840-1917
15. Landmand, løjtnant, amtsrådsmedlem Mathias Peter Jensen, Aaker, 1841-1905

Liniens forløb blev foreslået således:
”Udgaar fra en Station ved den nordlige Deel af Rønne (syd for Jernstøber Wichmanns Have), derfra forbi Kaolinfabrikken over Robbedale, norden Rønne-Aakirkeby Landeveien til Dammegaard, videre om Hovedgaard og Spageregaard til Aaker, mellem Hjulmagergaard og Vasagaard, over Igla-Enge til Aakirkeby med Station i den østre Deel af Byen. Herfra gaar Banen i NV over Faareby og Vallensgaard til Rømersdal i Almindingen, medens den anden Halvdeel af Hovedbanen gaar fra Aakirkeby i SØ, gjennem Hundsale, lidt Østen om Langemyregaard til Pedersker, nord om Skolen, om Cementfabrikken, nord om Rispebjerg og Pouls Kirke imellem Pære- og Engegaard, over Hundsemyre, vest om Nexø over Fløilegaard, Ibs Kirke eller Sylten til Svaneke”.

Det er interessant at se jernbanens forløb, forbi vigtige industrianlæg og store gårde og med afstikker til Almindingen. Men sluttende i Svaneke. Og sammenholde disse første tanker med det det endte med!

Måske er det forståeligt, at de bornholmske politikere og beslutningstagere var noget skeptiske ved tanken om en så stor og teknisk avanceret trafikforbindelse. Hvad der skete videre med sagen skal søges i arkivalierne. Sagen kompliceredes pga. opfordringen til aktietegning; derefter ser det ud som om sagen blev syltet og der skulle gå otte år, før man hørte mere i jernbanesagen.