Historien startede allerede i 1875:

De første tanker om en jernbane på Bornholm opstod i foråret 1875. To initiativtagere, ingeniør C.F. Glæsner og prokurator (sagfører) Carl Petersen udarbejdede et forslag til en forbindelse mellem de to vigtigste byer på Bornholm, Rønne og Svaneke.

I september 1875 indkaldte de to til et stort offentligt møde for at diskutere muligheden for at etablere en jernbaneforbindelse. Mødet blev holdt på Rådhuset i Åkirkeby, og der var stor interesse for sagen, ifølge avisen deltog 500 mennesker i mødet. Hvordan man fik plads til 500 mennesker i den ikke særlig store rådhussal, melder historien ikke noget om.

Jernbanen var ny dengang. Danmarks første jernbane imellem København og Roskilde var blevet indviet i 1847. Og jernbaneforbindelser opfattedes af datidens mennesker som avancerede og kostbare tekniske anlæg.

Det er interessant at følge sagens forløb. Enkelte af de folk, der blev valgt til det første udvalg, var med da jernbanen endelig blev indviet 12. december 1900.

Prokurator Petersen åbnede mødet ved at fortælle om de muligheder en jernbaneforbindelse ville indebære. Han erkendte, at den økonomiske side af sagen ville volde problemer, men mente, at i betragtning af jernbanens iøjnefaldende muligheder, ville det falde på plads. Som dirigent på mødet foreslog han Øens kommandant og landstingsmand, kammerherre Fallesen. Øens amtmand Holten var fraværende på grund af sygdom.

Fallesen forklarede, at mødet gik ud på at lodde stemningen blandt befolkningen. Han ville foreslå, at mødet resulterede i, at der blev nedsat et udvalg på 15 medlemmer, heraf 5 fra Rønne og 10 fra den del af Øen, som jernbanen skulle gennemskære. Derefter overlod han ordet til ingeniør Glæsner. Denne fremlagde planen til jernbanen og forklarede, at det skulle være en ”sekundær bane”, hvilket betød en let smalsporet bane, egnet til lokaltrafik og ikke så belastende for økonomien.