Madspild

Intet gik til spilde

I dag taler man en del om at undgå madspild. For 150 år siden var det en selvfølge at udnytte alt. Alt skulle bruge til sidste krumme. Rester blev genbrugt evt. i nye retter eller som fyld. Alt på grisen blev spis o.s.v.

Dansk Folkemindesamling:

Bornholm, optegnet af J.P. Riis i 1928. Meddeler er anonym. (1906/46, top. nr. 640)

”I den allerførste Tid blev der slaat Kors i Brødene og de betragedes med en saadan Ærbødighed at selv den mindste krumme der fladt paa Gulvet skulde tages op og spises, og fladt et større Stykke ned skulde det tages op og kysses og siges: ”Om Forladelse!” hvad der indpræntedes Børnene.”

Indmad og blod blev nøjsomt opsamlet – intet måtte gå til spilde. Det blev til lækre pølser.

Østermarie, 1906/46. Afskrift af: Danske Folkemaal Samling.

” Maven og ”smaatarmene” blev rensede og brugt til at ”fjæle” pølse i. Leveren blev lagt i vand, efter at den havde faaet et snit paa langs og et paa tværs for at kunne udvandes bedre. Siden blev den hakket og blandet med ”pølsegrød” og kogt til ”leverpølse”. Af blodet blev lavet ”blodpølse” eller ”svârtpølsa”.”

Intet måtte gå til spilde, det kunne blive til mad en dag:

Nylars Sogn, optegnet af Karl M. Kofod i 1922. Meddeler

” Æbletræerne stod der ligeved og de Æbler som faldt af kom meget almindeligt ind til Grisen som til Børnenes Ærgrelse aad dem men naar saa Grisen om ”Hellemyssæ” tider var stor nok maatte han jo med sin Krop betale for det alt sammen det var jo for Børnene en meget mærkelig Dag først fuld af haarrejsende Rædsel og derefter overordenlig interessant naar vi fik at se hvad den indeholdte og dagen efter var der jo Pølsen.”