Brændsel

Brændsel til husholdningen

Ved starten af 1800-tallet var der ikke meget skov på Bornholm. Hegn med træer og buske mellem markerne var ikke almindeligt, da dyrene græssede på markerne. Men folk havde jo brug for træ til opvarmning af huse, til at bygge med, til redskaber osv. Det betød at man også brugte tørv, lyng, drivtømmer m.m. til det daglige forbrug af brændsel. Drivtømmer var kærkomment også til bygningsmaterialer.

Fortællinger fra Dansk Folkemindesamling:

Bornholm, optegnet af J.P. Riis i 1928. Meddeler er anonym. (1906/46, top. nr. 640)

”Brændsel kneb det tit med i gl. Dage. Skove fandtes ikke paa denne Strækning, kun enkelte Steder ved Husene lidt Poppel og forkrøblede Kirsebærtræer. Brunkul, Trækul, kaldtes det, er brugt til Brændsel i amindelige Tider. Mellem Sorthat og Raghammerodde findes sikkert ”Kulraner” (Aarer): Havbunden, hver Paalandstorm skyller en Mængde Smaastykker i Land, endnu den dag i dag samles og brændes de af Fattigfolk. … Driv og Vraggods var ellers det vigtigste Brændsel, selv – Planker og Brædder brændte man, naar det kneb at ”glenna” el. ”glina” kaldtes det, at ligge i en Baad m. Havblikdug, og kigge efter sunkne Vragstumper.”

Bornholm, optegnet i 1927 af W. Kofoed. Meddeler anonym. (1906/46 top. nr. 640)

”Det var jo nærmest Tømmer og Brædder, der drev i Land, hvad man ikke havde Brug for til Bygnings brug, kunde altid bruges til Brænde.”