Produktionen

Da skærveanlægget i Vang Granit blev bygget i 1969, var det et enestående projekt i Danmark. De mange nye anlæg sikrede en moderne produktionsproces.

  • Knusere Og Sigte
  • IMG 9963
  • IMG 9961
  • 06 03 Sorteringskælder

Modernisering

Specialkonstruerede borevogne på larvefødder klargjorde klippen til udsprængning ved at bore en serie huller. Hullerne blev ladet med sprængstof, og blev sprængt ud til blokke på ca. 7 tons. Man brugte ca. 800 kg sprængstof til en gennemsnitlig sprængning. Gravkøer læssede stenene op på lastbiler eller store dumpere, som transporterede dem til knuseriet. Se Video Sprængning

I knuseriet blev stenene først kørt igennem forbrækkeren, som knuste blokkene til mindre dele. Derefter igennem mellemknuseren, som findelte materialet endnu mere. Herfra blev granitten transporteret til sorteringsanlægget, hvor skærverne blev fordelt i store bunker efter størrelse. Se Video Forknuser

Transportkælderen er i dag det eneste levn fra denne periodes industrielle storproduktion. Dernede løb metervis af transportbånd med skærver fra knuseværket. Gennem store huller i kælderens loft blev skærverne ledt gennem metalriste og ned på transportbåndet, der transporterede dem til finknuseren. Her fik skærverne deres endelige størrelse. De færdige produkter blev opbevaret i siloer indtil de skulle lastes.

Fra siloerne blev skærverne fragtet via transportbånd ud over klippeskrænten, kysten og havet frem til skibets lastrum. Urørt af menneskehænder kunne granitten afskibes til vesttyske anlægsbyggerier.

 

Transportbåndsbroen

Konstruktionen af hele skærveanlægget og den markante transportbåndsbro var et enestående projekt i dansk regi, da Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at have granitindustri. 

Der var tale om en helt anderledes form for nybyggeri. Selve transportbåndet på broen var ca. 4 cm tykt og 1,2 meter bredt. Det var omtrent dobbelt så stort som andre transportbånd i Danmark på det tidspunkt. Båndet vejede flere tons, og blev lagt på ved håndkraft.

På stranden foran bruddet blev fem store tromler bygget. De blev transporteret ud i vandet, og sænket ned på havbunden. Her blev de fyldt op med mindre granitblokke, og forseglet med et betondæk. Dermed var broens fundament etableret. 

Et lille knæk i vinklen fra bruddet sørgede for, at skibene lå stik vest, når de blev lastet. Det minimerede bølgernes effekt på lasteprocessen. Det var dog stadig kun muligt at laste i roligt vejr. Første gang et skib blev lastet fungerede hele anlægget perfekt, men i de kommende år fulgte mange justeringer og reparationer.  

Transportbåndet kørte ca. 800 tons skærver i timen, når en lastning var undervejs. Der blev lastet ca. 4 gange om ugen på alle tidspunkter af døgnet. Ind imellem lå skibene i kø og ventede på at blive lastet. Broen var granitindustriens mest markante billede på granitindustriens tilstedeværelse i Vang.

 

Opstarten
Interaktivt billede

Ringebakkerne - Kort med Stinettet
Ringebakke Kort Til Hjemmeside
Ringebakkerne - Kort med Stinettet
Dumper
Lone 4
En af de 30-tons dumpere, som blev brugt til transport i bruddet.