Produktionen

Afskibning og produktion af vandbygningssten stillede nye krav til bruddet. Man byggede en afskibningspier, og brugte en sprængningsmetode, der sikrede, at granitten ikke blev knust.

  • Hasle Granit 14 9 5 1990
  • Ak16 11 3 1989
  • Hasle Granit 11 1990

Etablering af pier

Pieren stod færdig i 1987. Den skulle sikre stabile udskibningsforhold for de betragtelige ordrer til Tyskland. Senere skulle der også leveres store mængder granit til Storebæltsforbindelsen. Der blev produceret 5000 tons om dagen, mens man leverede til Storebælt. Det er det samme, som normalt blev produceret på en måned.

Man lastede vandbygningssten efter skibenes lastemærker, mens skærverne blev vejet på den store vægt nær slugten.

Fra selve pieren og ind mod bruddet løb en nyetableret slugt: 6 meter bred og op til 8 meter dyb. Man sprængte sig vej fra kysten og indad. Det var farligt arbejde, og undervejs skete flere stenskred. En enkelt gang afskar det en arbejder fra at komme tilbage gennem slugten, da stenene væltede ned foran ham.  

I begyndelsen af 1990'erne renoverede man pieren og tilføjede en læmole, som gav roligere forhold for skibene, når der blev lastet i hårdt vejr. Der blev i alt brugt 50.000 tons granit til udvidelsen, der kostede 4,5 mio. kroner.

Der blev også investeret ca. 25 mio. i nyt rullende materiel. Nye 70-tons dumpere blev brugt til transport internt i bruddene. Desuden blev der investeret 97 mio. i et nyt skærveanlæg i Almeløkken.


Se Video Lastning med dumper

Fra 1993-97 udskibede man i døgndrift enorme mængder granit til Storbæltsforbindelsen fra pieren. 1 million skærver blev leveret til betonarbejdet, og ca. 1,7 mio. tons vandbygningssten. Tusindvis af granitsten fra Vang omkranser i dag hele Sprogø og udgør bølgebryderne ved Vestbroen.

Pieren er oprindeligt bygget ved en midlertidig byggetilladelse. Det betød, at den skulle fjernes, når dens formål ophørte. Det er imidlertid det eneste sted på strækningen mellem Hasle og Hammeren, at det er muligt for gående at se klippekysten fra vandsiden. Derfor vedtog de bornholmske politikere at pieren skulle have lov at blive, men i en ny form, der var målrettet rekreative formål. Kystdirektoratet gav dispensation, og i dag vidner pieren om en vigtig periode i Bornholms nyere, industrielle historie.

 

Sprængning

At bryde granit medfører regelmæssige sprængninger. Omtrent en gang om ugen udførte man en såkaldt storsprængning, hvor en større mængde granit blev frigjort fra klippen.

Når al bevoksning og jord var fjernet, undersøgte man klippen for at sikre den mest optimale sprængning. Specialkonstruerede borevogne på larvefødder borede en række huller med ned til 25 cm mellemrum.

Det tog ca. 1 time at bore et enkelt hul, der var mellem 20 og 40 meter dybt. Herefter blev hullerne ladet med sprængstof, som blev forbundet til en central detonator. Ladningerne var serielt forbundne, så eksplosionerne kom rullende med mikrosekunders interval.

En vel tilrettelagt sprængning kunne let omfatte 500 m3 fast klippe. Det svarer ca. til 1500 tons. Storsprængningerne varierede i størrelse, og kunne være fra 4000 m3 helt op til 20.000 m3 eller ca. 60.000 tons. Det er det samme som verdens største containerskib, Emma Mærsk, vejer uden last. Herefter fulgte en række mindre, daglige sprængninger, der skulle sprænge stenene ud til den rigtige størrelse.

Opstarten
Interaktivt billede