Omverdenen

Bornholm fik sin egen marathonsag, da fredningsbestemmelserne for Ringebakkerne skulle fastlægges.

  • Brydning Vandbygningssten
  • 09 01 Almeløkken
  • Storebælt 4
  • F9 19 Kopi

Markedet

Superfos havde undersøgt granitmarkedet i forbindelse med den tyske genforening i 1990. Konklusionen var, at der fandtes rig mulighed for at afsætte granitskærver til betonproduktion i det gamle DDR, hvor der var brug for materialer til det forsømte vejnet. 

Det nye skærveanlæg i Almeløkken blev bygget i foråret 1991. Almeløkkebruddet ligger lidt syd for Vang-bruddet, og er lidt mindre. Det producerede hurtigt omkring 900.000 tons skærver årligt, næsten dobbelt så meget, som man havde produceret i 1970'erne.

Sideløbende var der også fart på leveringen af vandbygningssten til Storebælt.

Oplysningerne om de nye muligheder på det tyske marked viste sig ikke helt at holde stik. Man opdagede snart, at de mange skærver ikke kunne komme frem til betonfabrikkerne på grund af den dårlige østtyske infrastruktur. Man måtte derfor bruge mange penge på at omlægge produktionen til asfaltskærver for at sikre afsætningen.

 

Ringebakkesagen

I 1985 blev Ringebakkeudvalget nedsat i et forsøg på at sikre den unikke natur i Ringebakkerne omkring granitbruddene i Vang og Almeløkken. 

To år senere resulterede det i, at Ringebakkeaftalen blev vedtaget. Den indebar blandt andet, at Hasle Granit erstatningsfrit indvilligede i, at der ikke måtte brydes granit på et mindre område i bruddet.

I forbindelse med ordren til Storebælt meddelte Hasle Granit i 1989, at de regnede med at bryde sten på et område nær kysten. Det medførte, at Bornholms Amt rejste en fredningssag, som kørte frem til 1997. 

I 1990 kom amtet med et fredningsforslag. Hasle Granit gjorde indsigelse, og henviste til, at forslaget stred imod Ringebakkeaftalen. Hasle Granit  krævede derfor en erstatning på 180 mio. kroner.

Amtets reviderede fredningsforslag kom i 1991, og en aftale kunne underskrives og gennemføres. Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen, og i 1992 besluttede Naturankenævnet, at afgørelsen kun kunne stadsfæstes med betydelige ændringer. En ny arbejdsgruppe blev nedsat for at finde en løsning.

I 1994 kom et forslag til fredningsbestemmelser for hele Ringebakkeområdet på i alt 127 hektar. De kommende år blev brugt på at afklare en række problematikker, indtil man opnåede enighed.

 

 

Ringebakkerne - Kort med Stinettet
Ringebakke Kort Til Hjemmeside
Ringebakkerne - Kort med Stinettet