Hammeren

Det er muligt at hente en kml fil (til Google Earth og Google Maps) ellers en gpx fil (til Garmin, TomTom, Magellan, Lowrance, Delorme m. fl.)
I disse findes eksakte angivelser med koordinater til neden angivne sted.

Hammerhavn
Den tyske baron Ohlendorf købte i 1890 Sæneagrene, neden for Hammerknuden, af brødrene Dam i Allinge og søgte staten om tilladelse til at anlægge en udskibningshavn. Det fik han tilladelse til, mod at han betalte en årlig afgift til Allinge Havn, som ellers var udskibningshavn for granitten. 1891-92 anlagdes så Sæne Havn, eller Hammerhavn. Et stenknuseri blev anlagt oven for havnen, hvorfra tipvogne kunne fordele skærverne i store bunker på havnen. I en gang under bunkerne løb skærverne på transportbånd direkte ud til de ventende skibe.
Andre skibe sejlede dagligt brosten fra havnen.

Hammerhavn
Hammerhavn

Hammerværket
Det var en tysk baron som begyndte industrialiseringen af stenbrydningen. Han købte i 1884 hele Hammerknuden og
startede Bornholms Granitværk.
Værket opførtes mellem Hammerhavn og Hammersøen.
Et anlæg bestående af et stort maskinhus med 16 esser - det er smedens arbejdsild, tegnestue og kontorbygning samt en dobbeltbolig til formand og maskinmester.
Som noget ganske særligt opførtes en mægtig huggehal med kulbuelys, og til forskel fra de andre stenværker opførtes huggeskure til stenhuggerne.
Næsten al eksport fra værket var til Tyskland. Indtil 1914, hvor første verdenskrig satte en brat stopper for eventyret. Og den danske stat købte Hammeren og Hammerhavn tilbage.
Efter krigen blev Bornholms Granitværk opløst. Staten udlejede stenbrudsarealet til et dansk firma, Møller og Handberg, der øgede bruddets aktivitet. 1927 opførtes en stor skærvefabrik, og 1930 blev et stort lasteanlæg opført på Hammerhavn.

Faldhammeren
Faldhammeren huggede brostenen mekanisk.
Den blev udviklet på Hammerværket allerede i 1890.
Brødrene Ankers maskinfabrik i Hasle fremstillede 24 af dem,
som med dampkraft huggede stenene.
Manden skulle flytte stenen omkring og træde på pedalen.
Da stenhuggerne strejkede i 1902, fortsatte faldhamrene arbejdet. Man behøvede ikke længere sten huggere til at betjene dem.

Faldhammeren og stenhuggeren
Faldhammeren og stenhuggeren

Opalsøen
Her handlede det hverken om bygningssten eller søjler eller brosten.
Her var det skærver til brug under asfalt og i betonstøbninger. Arbejdsgangen blev i 1930 beskrevet således:
"Brydningen sker i 22 m. høje Etager ved Hjælp af Sprængninger, som bringer 35.000 Tons ned paa én Gang. Store Sten sprænges yderligere. Læsningen sker med en Gravemaskine paa larvefødder, og 6 Tons lastbiler med særlig Tipanordning transporterer Stenene til Skærveknuse riet, som ligger for Enden af Stenbruddet."
Opalsøen, som har samlet sig, hvor klippen er sprængt, er næsten 10 meter dyb.

Opalsøen som skøjtebane
Opalsøen som skøjtebane

Skaldren
En trykluftstank komprimerer luft til boring i granit.
Og sådan en skaffede Hammerværket i 1890.
Luften kom fra værket i Hammerhavnen ud til arbejdsstedet i lange rør. Men da man i 1-920'erne tog rigtig lange bor i brug måtte man have tanke tættere på bruddet. "Skaldren" hedder denne, fordi den skaldrer. Ventilerne klaprede larmende, når lufttrykket blev øget.

Krystalsøen
Krystalsøen ligger i et af de ældste brud på Hammeren.
Blæsten og kulden heroppe havde givet stedet navnet Sibirien.
Her brød man stenen med håndkraft.
Først hamrede man boret ned i klippen. To mand slog rytmisk med
store hamre, en tredje holdt og drejede boret mellem hvert slag.
Så fyldte man hullerne med sortkrudt, og antændte lunterne med
råbet: "Se op for skod."
Bagefter huggede man med pikkerter huller til kiler og flækkede blokkene som var skudt ud: Værktøjerne ses på forsidefotoet.

Hammer Fyr
Dette er det højeste punkt på Hammerknuden (82 m.o.h.). Fyret blev bygget af lokale sten i 1872. "Det fungerer fint i sig selv, men ligger ofte i lokale tågebanker." Dette er meget uheldigt for et fyr, og derfor blev der allerede i 1895 opført et nyt,
Hammer Odde fyr på Hammerens nordligste punkt.

Hammerfyr
Hammerfyr

Humledal
I starten måtte Hammerværkets tyske ejer hente stenhuggerne i Sverige og Italien. Derfor blev der også bygget boliger til sten arbejderne.
Humlehodda - eller Humlehytten - blev bygget først. Her boede fem stenhuggerfamilier. Noget klemt. Ved folketællingen i 1901 boede her 24 personer. Der var smedie i den ene ende. Og der var fælles vaskehus med håndpumpe til brønd og en stor murgryde til storvasken. I den ene side af vaskehuset var der 3 gammeldags lokum'er med spande, der skulle tømmes. Nr 7 og nr 9 havde egne lokum'er tættere på huset.

Langelinie og Sandlinien
i 1890'erne opførtes to husrækker med arbejderboliger i Sandvig. Langelinie med 20 boliger, og Sandlinien med 12 boliger.

Stenarbejderbolig, Hammershusvej 32 Stenarbejderbolig, Hammershusvej 32

Moseløkken. Stenbrud og museum.
Moseløkken stenbrud blev startet af købmændene Grønbech og Kurdts i 1870'erne. I starten af 1900 tallet arbejdede omkring 50 mand her. Stenbruddet er stadig i brug og beskæftiger, i 2012, 2-4 mand periodevis. På stenbrudsmuseet kan du opleve, hvordan stenindustrien har udviklet sig gennem de sidste 100 år, få demonstreret og forklaret teknikken af en bornholmsk stenhugger, og selv prøve kræfter med granit og værktøj.

Moseløkken slutning af 40erne
Moseløkken i slutningen af 40erne

Graniteventyret Hammaren på Google Play
Granieventyr Googleplay
Hent Graniteventyret Hammeren og Vang som App på Google Play
Graniteventyret på Google Play
Ringebakkerne - Kort med Stinettet
Ringebakke Kort Til Hjemmeside
Ringebakkerne - Kort med Stinettet
Formidling kulturspor
På Hammerhavn er til udsmykning af multihuset lavet 6 info-plancher om:

- Hammeren

- Hammersøen

- Kort over påtænkt flådehavn fra år 1737

- Hammerværket

- Hammerhavnen

- Moseløkken

Se disse her!