1658, epitafiet og borgmesteren i Rønne

Hvem var denne borgmester?

  • DSCN2716

Et epitafium (en mindetavle) i Bornholms Museums samling. Hang i Sct. Nicolaj kirke i Rønne indtil den store ombygning i 1917-1919. Epitafiet er udført til minde om borgmester i Rønne Peder Møller.

I Bornholms Museums samling findes et gammelt, desværre noget medtaget epitafium (mindetavle), som på en vis måde har tilknytning til historien om Bornholms befrielse i 1658:

Det er et panelstykke, lidt mere end en meter på hver led, og har oprindelig bestået af tre felter med Kristus på korset i midterfeltet og den onde røver til venstre for Jesus. Den gode røver på Jesus’ højre side mangler, ligesom epitafiets overkant og rammen yderst til højre. På indramningen omkring de bemalede felter er der malet englehoveder med røde vinger og på de lodrette rammestykker menneskehoveder. Det er meget primitivt bemalet.

Nederst på panelstykket læses sidste del af en gylden indskrift i fraktur på sort bund: ”…hofuer Borgmester Peder Laursen 
M(øller)”, borgmester i Rønne fra 1646 til sin død 1674.

Hvem var denne borgmester?
Da den svenske general Wrangel i 1645 indtog Bornholm, var han som rådmand blandt de embedsmænd, der blev dømt for deres manglende indsats. Han blev fængslet og sad i Blåtårn i København. Ved dommen 18. maj 1646 blev han frigivet mod at betale en bod på 1.000 rigsdaler.

Han nævnes også i forbindelse med begivenhederne 12 år senere, hvor svenskerne besatte Bornholm – efter Roskildefreden i februar 1658, hvor Danmark mistede Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. 

Den 8. december 1658 var den svenske kommandant Printzensköld, som styrede Bornholm med sæde på Hammershus, redet til Rønne, hvor han besøgte ældste borgmester Peder Møller, som var vært for kommandanten ved besøgene i Rønne. Han boede i en stor gård på Storegades østside. Medens Printzensköld sad her og nød et måltid mad sammen med borgmesteren, trængte Jens Kofoed, Niels Gumløs og Jens Risom ind i stuen. De var bevæbnede og erklærede Printzensköld for deres fange. Han forsvarede sig ved at vælte et tungt stenbord og gemme sig bag ved det. Andre sammensvorne trængte sig ind i stuen, Printzensköld blev overmandet, men borgmesteren lagde sig imellem for at undgå drab. Den svenske kommandant blev nu som fange ført ud på gaden for at blive sat i byens fængsel, der lå blot 100 meter fra borgmesterens gård. 

Kommandanten blev skudt
I nattemulmet faldt det skud fra Villum Clausens pistol, som ramte Printzensköld i øjet og dræbte ham på stedet. Niels Gumløs og Jens Kofoed trådte til og gav den dræbte fjende hver et skud for at vise, at de stod last og brast med drabsmanden.

Borgmester Peder Møller havde fået nogle knubs, da han fornuftigt nok ville forhindre drabet i sit hjem. Men han overlevede både det og opstanden og døde i 1674.

I dag minder to sten i Storegades belægning om skuddet der dræbte – og gjorde en ende på den svenske besættelse af Bornholm. Og resterne af epitafiet om en borgmester i Rønne.

Den viste pistol, som efter myten blev brugt til mordet på Printzensköld, er i virkeligheden først fremstillet i 1746 og kan således af gode grunde ikke være den anvendte pistol.

 

Pistol
Pistol