Udlængerne

Er gårdens produktionsbygninger

Længerne - Vestre længe
Venstre længe er den længe, man går igennem ind til gårdspladsen. Her er  huggehuset, husets værksted, hvor redskaberne og andet kunne repareres. Minder  huggehuset ikke lidt om Emils værksted? Opad huggehuset ligger drengeværelset.  Karlenes soverum uden opvarmning og med to udtrækssenge. I dynerne er der  heldigvis dun - det luner! Ved festlige lejligheder spillede en af karlene  violin. Fra karlenes kammer er der ikke langt til gårdens lokum.
På den  anden side af porten står hestene i stalden. Her er en lille boks til føllet.  Bag hestenes bokse er skæreloen. Hestens foder (hakkelse) skulle skæres, inden  hesten fik det. Det lettede hestens fordøjelse.
I rummet ved siden af  hestene kan man se plove og harver. Oprindelig har rummet været brugt til  opbevaring af havre til hestene. 

I den bagerste port står en gammel fastvogn. Udover at køre møg, brugte  man den også til at hente tang på stranden eller kartofler og roer. Bornholm har  haft sin helt specielle fastvognstype som lignede vogne i Østeuropa. Denne type  fastvogn havde nogle lange stave fra hjulene og op på siden af vognen.

Længerne - Søndre længe
Her blev kornet tærsket. I dag står museets gamle landbrugsmaskiner her, bl.a. de gamle traktorer. Fordson model 39 fra 1930erne, Ferguson fra ca. 1948-50 og John Deere traktor model A fra 1948. Den sidste traktor kom til Danmark som "Marshallhjælp" fra USA lige efter 2. Verdenskrig. De første traktorer kom til Bornholm omkring 1920.
Her er også en høvogn, mejemaskine fra 1902, selvbinder fra 1920erne, pigtærskere, foruden de andre maskiner. En slæde er her også.
      
Mejemaskinen høstede kornet. Selvbinderen både høstede kornet og bandt negene  sammen. Pigtærskeren skilte kornet fra avnerne.
Et lille rum i hjørnet er  til fårene. Efter 1860 havde man kun få får. Læs mere under får.


Længerne -
Østre længe
Da gården blev bygget om blev længen bl.a. brugt til korngulv. Her lå  kornet og tørrede. I længen blev kornet plejlet. Med plejlen blev kornet slået  fra avnerne. Herefter blev det lagt på gulvet bagerst i længen. Kornet var  stadig fugtigt og blev vendt igen og igen for at tørre.
I dag er her ko og  svinestald. De lå ellers der, hvor der i dag er butik og udstilling. I østre  længe finder man bl.a. også gårdens mange såmaskiner, kværn og redskaber til  fremstilling af hørgarn. Før såmaskinerne måtte man gå med kornet i en halmkurv  og sprede kornet ved at kaste det. Maskinen fordelte kornet bedre og udbyttet  blev større.
I vognporten står nogle af museet fineste hestevogne. De er  beregnet til at køre folk med, og er ikke arbejdsvogne som fastvognen.  Landaueren er fra sidst i 1800tallet. Vognen er fjedret, sæderne bløde og en  kaleche kan slås op i dårlig vejr. I charabanc'en sidder man højt oppe. Vognen  er åben. Man sidder over for hinanden langs vognens sider. Kusken sidder højt  oppe. Charabanc'en blev brugt til væddeløbskørsel ved dyrskuet! Ponyvognen er en  lav og lille vogn kun til fire personer. Den er nem at komme op i for ældre  mennesker. Ponyvognen blev brugt til at køre til købmanden, kirken eller andre  mindre ture. Vognen er fremstilet hos karetmager Larsen i Rønne i 1920.

Melstedgård
Facade2