Dyrene på gården

Dyrene på gården

  • Menu -dyr

Mange af vores husdyr blev tæmmet i bondestenalderen omkring 3.900 før Kr. f.. Siden er de blevet blandet med forskellige racer og blevet til nye racer.
Landbrugsmuseet er med til at holde liv i gamle dyreracer. De dyr, man ville have haft på Melstedgård omkring 1860erne, findes desværre ikke mere. I stedet for kan man på Melstedgård finde de dyreracer fra første halvdel af det 20. århundrede (1900-1950).

Hestene var bondens stolthed. Man sagde, at ved at se på hans heste kunne man se, om han var en god bonde. Hestene var vigtige. De trak ploven, harven, riven osv. Skulle der køres til byen for at handle, til kirken, til stranden efter tang og sand spændte man hestene for vognen. Hesten var gårdens ”motorkraft”. Man bruger stadig betegnelsen ”hestekræfter” om motorer! Da traktorerne for alvor  kom til Bornholm efter anden verdenskrig  blev hesten overflødig.

På Bornholm har Frederiksborghesten været den vigtigste hesterace. Frederiksborghesten har ændret sig gennem tiden. Racen er blandet med araberheste og derfor er den blevet mere ”slank”. Før i tiden var det en kraftigere hest. Hestene på gården havde navne. Det havde køerne og hunden også. De dyr, der var vigtige på gården havde navne. 
Det var dyr, man knyttede sig til.

I 1860erne var køerne meget mindre end i dag. De ydede derfor også meget mindre mælk og kød. På Bornholm var køerne af forskellige landracer. Landracen forsvandt desværre i 1950erne. Den blev udkonkurreret af større racer, der gav mere kød og mælk. Visse steder i Sverige kan man endnu se køer af samme race som de gamle bornholmske.
Køerne kom på marken om foråret omkring maj måned. De blev sat på stald igen i løbet af efteråret (oktober). Dyrene blev malket to-tre gange om dagen. 

Bornholm har faktisk haft sin egen svinerace. Et stort, lavbenet og langt svin. De svin, du ser på Melstedgård, er helt anderledes end de svin, der i dag er på de store svinefarme. Melstedgårds svin er den gamle danske landrace. Den er broget (plettet), stor med lave ben med store hængende kirtler på kinderne. Da man begyndte at have flere køer og levere mælk til smørproduktion på mejeriet, fik man også flere svin på gårdene. Det hang sammen med, at mejerierne fik skummetmælk tilovers fra smørproduktionen. Det fik landmændene tilbage. Skummetmælken kunne gives til grisene. De fik også madrester, mælkebøtter og andet grønt.
Bacon fra grisene blev solgt til England. Det betød, at man efterhånden gik fra den gamle bornholmske race over til andre typer af grise, der var magre og lange (bacon sidder på ryggen). I 1891 oprettede man Andelssvineslagteriet i Rønne.

 

Melstedgård
Facade2
Heste
Ploeje
Pløjning med heste
Mejeri
Fra midten af 1800tallet blev korn (vegetabilsk produktion) fra USA billigere end det danske. Derfor gik mange bønder over til malkekøer (animalsk produktion). Ellers havde det været almindeligt med blot en lille flok køer, som kunne forsyne gården med mælk og smør.
Flere køer på gården betød, at gården måtte bygges om – staldene måtte bygges større. Der skulle også være mælkekælder. På Melstedgård indrettede man omkring 1870 kostalden, hvor der er udstillingsbygning i dag, og samtidig blev mælkekælderen bygget til stuehuset.
Dyrene blev malket to-tre gange om dagen. Før mejeriet Dybdal i Østerlars blev oprettet blev mælken opbevaret og bearbejdet til bl.a. smør i mælkekælderen på gården. Senere blev Melstedgårds ejer andelshaver i andelsmejeriet Dybdal. Her blev mælken forarbejdet til smør og solgt videre. Skummetmælken fik landmanden tilbage. Det blev givet som foder til grise og kalve. Derfor fik man flere grise på gårdene.
Køer
Malke