Længe før "Murens fald"

En historie om Svend Heiberg og hans færd til Østtyskland i 1952-53

Her - på 20års dagen for murens – og dermed jerntæppets - fald, kan man med en eller anden form for særlig nostalgi genlæse bøger fra dengang jerntæppet var virkelighed.

Læge Svend Heiberg havde nedsat sig som ørespecialist i Rønne i 1948. Han besluttede sig for – af vist også for ham selv uransagelige grunde - i sommeren 1952 at sejle ene mand til Østtyskland i en ganske lille båd. Noget som dengang var helt utænkeligt alene på grund af den politiske situation. Man tog bare på udflugt bag jerntæppet! Svend Heiberg forklarede selv senere, at det skyldtes, at han var syg. Han havde en depression. Han havde et skrøbeligt helbred, både psykisk og fysisk. Heiberg havde måttet flygte til Sverige under Anden Verdenskrig og havde fungeret som overlæge ved den danske brigade. Det havde gjort et stærkt indtryk på ham.

Hvis du ikke har læst Svend Heibergs beretning om en sælsom ”flugt” fra Bornholm til Østtyskland i 1952, så har du en læseoplevelse til gode!

”Denne bog er skrevet, dels for at befri mig selv for et erindringsstof, som jeg synes, jeg havde betalt en ret høj pris for, dels for at gøre de mennesker, som på nært hold havde fulgt min skæbne, delagtige i mine oplevelser.”

Således starter Svend Heiberg sin beretning om halvandet års ophold bag jerntæppet. Bogen har en ganske særlig tone som man let lader sig gribe af og Heiberg fortæller uden nag, men med resignation, overbærenhed og menneskeforståelse om de mange mennesker han mødte og lærte at kende og sætte pris på bag ”tæppet”. Her var han i perioder fængslet, til andre tider interneret, samtidig med at han fungerede som læge.

I de lokale aviser kan man nærmest på rygteplan følge med i hvordan det gik Heiberg i Østtyskland. Han blev rapporteret indlagt på sygehus i august 1952, blev fundet på et hospital på Rügen i september, forsvandt, blev rapporteret fængslet i november, praktiserede i Thüringen i april 1953. Heibergs hustru skrev et personligt brev til Stalin i februar 1953 – men Stalin døde i marts.

Hvordan det hele ender kan man jo selv læse i Heibergs bog!

Bogen er både en rejse i et sinds skrøbelig afkroge og en dokumentation af nogle helt urimelige forhold, set med vore øjne. Oluf Høst’ akvarel af Heibergs lille båd pryder forsiden og bogen er udgivet af William Dams Forlag i Rønne og Borgens Forlag i København i fællesskab i 1955.