I 2008 var det 100 år siden Holger Drachmann døde

Holger Drachmann arbejdede hos Hjorths Fabrik i Rønne

  • Holgerd5

På billedet ser man personalet på Hjorths Fabrik 1873. Holger Drachmann er med, men det er ikke herren (som vi ikke kender navnet på) med den store hat, som man kunne tro, men den person – med skæg – der står til venstre for ”hatten” bag gelænderet.

På Skagen og i Hornbæk har man markeret 100året for digteren og maleren Holger Drachmanns død. Han døde i Hornbæk den 14. januar 1908, men blev senere begravet ude i klitterne på Grenen. Skagen har derfor sit ”Drachmanns hus”; men Bornholm har også en lille andel i den store digters liv! 
Måske er der efterhånden ikke mange der ved, hvem Holger Drachmann var! Til gengæld vil de fleste kunne synge med på hans mest populære digt, ”Midsommervisen” med musik af P.E. Lange-Müller – visen som også Shubidua har sat musik til. Midsommervisen er fra slutningen af teaterstykket ”Der var engang”, ét af de mest elskede, sete - og hørte - danske teaterstykker. Det er opført omkring 500 gange alene på Det Kongelige Teater siden premieren 23. januar 1887. 
I sine unge år havde Holger Drachmann sin gang på to af Bornholms Museums udstillingssteder: Erichsens Gård i Laksegade og Hjorths Fabrik i Krystalgade – begge i Rønne. Det har sin helt egen historie: Holger Drachmann blev født i København i 1846. Efter venners beretning synes han at have haft et vældigt mod på tilværelsen og nød studenterlivet med særdeles god appetit. Han var på Bornholm første gang i 1865 – samme år som han blev student - for ”at dyrke marinemaleriet”. Året efter blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han uddannede sig, selvfølgelig til marinemaler, bl.a. med en anden meget kendt marinemaler, C.F. Sørensen (1818-1879), som lærer. Men samme år blev han af sin far – der var læge - sendt til Middelhavet med en damper, der gik i frugtfart. Han skulle rekreere sig efter en alvorlig forkølelse. Drachmann var i land i Skotland og Spanien, opholdt sig et par måneder på Sicilien og havde både været i Napoli og Rom. Helbredet må have fået det væsentlig bedre, for til sidst vandrede han på sin fod gennem Schweiz, sejlede ned ad Rhinen og kom til København over Hamburg. Med ranslen fuld af oplevelser, som han kunne bruge i sine senere skriverier.

Hjemme igen fik han sat et ultimatum af sin far – der skulle finansiere hans studier. Valget mellem at: ”gaa over Atlanten … eller pakke dine Malerrekvisitter sammen og tage Ophold paa en isoleret Ø her i Danmark”. Han valgte Bornholm, måske fordi han var god ven med maleren Kr. Zahrtmann (1843-1917). En lang række malerier fra disse år vidner om, at han faktisk var ganske flittig på den isolerede ø. En af grundene til at han valgte klippeøen var måske en erindring om kancelliråd Erichsens unge datter Vilhelmine, som må have været en bedårende og begavet pige. Kr. Zahrtmann havde malet hende, og når man ser det billede, synes der ikke at herske tvivl om, at også han var betaget af den yndige pige. 

Holger Drachmann sang serenader i tusmørket udenfor sin udkårnes vinduer – og hvem ville have kunnet stå imod det? De forelskede sig. Og da han i 1869 med held debuterede på Forårsudstillingen med billedet ”Fra Bornholms Østkyst” steg hans stjerne hos familien Erichsen. Samme år friede han og blev i december forlovet med den kun 17årige Vilhelmine Erichsen. Men forældrene forbød de unge at gifte sig før de var myndige.

I 1870 flyttede Drachmann fra sine forældre; han ville bevise, at han, nu 24 år gammel, selv kunne tjene sine penge. Derfor fik han i 1870 en aftale med terracottafabrikant Lauritz Hjorth i Rønne om at male bornholmske motiver på fabrikkens vaser. Han fik sin første kasse med vaser ”til maling” i september 1870 og en måned senere returnerede ham dem. Han malede bl.a. motiver med Hammershus, Rø og Randkløveskåret. 
Den sortlakerede vase med ”Hammerhus”-motiv har tilhørt familien Hjorth. Billedet er ifølge familietraditionen malet af Holger Drachmann.

Holger Drachmann boede i Rosenvænget på Østerbro, hvor han havde lejet et atelier hos landskabsmaler C.F. Aagaard (1833-1895). Vilhelmine Erichsen var på besøg men boede ellers ganske anstændigt hos noget familie ”inde i byen”. Han skulle sørge for sig selv og sin forlovede – let har det angiveligt ikke været, men livet blev levet med vennerne. Når ”den ungarske vin perlede i Glassene sang Drachmann og hans Forlovede Bellmanske Sange, og Vilhelmine akkompagnerede dertil paa sin Guitar” fortalte en af vennerne, redaktør Otto Borchsenius. Samtidig skrev Drachmann rejseskitser – om turen med frugtdamperen - kunstanmeldelser og reportager til forskellige blade og tidsskrifter. 

Det forlovede par opholdt sig i København den kommende tid, men i foråret 1871 rejste Holger Drachmann til England. Aftenen før afrejsen, i slutningen af april, var Drachmann, Vilhelmine og andre venner samlet hos Otto Borchsenius. I en debat om ”kommuneopstanden” i Paris opfordrede Borchsenius Drachmann til at rapportere hjem om forholdene især blandt den londonske arbejderbefolkning. Holger Drachmann havde fået til opgave at sende artikler til forskellige tidsskrifter. 
Den første tid i London var svær; Drachmann har selv med stor dramatik berettet, hvorledes han på det nærmeste var på sultens rand. Så meget, at han endog påtog sig at dekorere vaser i London for Lauritz Hjorth, som havde stor afsætning af den bornholmske terracotta i den engelske hovedstad! 
I november 1871 vendte han tilbage til København og blev gift med Vilhelmine. Han var blevet 25 år gammel og hun løj sig to år ældre. London havde udviklet ham og han var blevet klar over, at skriverierne var noget han kunne satse på. Tidligt i 1872 udkom hans første bog, ”Med Kul og Kridt”, en samling prosaskitser især med motiver fra hans rejser. Hans kendte digt - måske skrevet med tanke på diskussionen med vennen Otto Borchsenius - ”Engelske Socialister”, blev trykt i “Nyt Dansk Maanedsskrift” under pseudonymet ”Marc Cole”. I efteråret samme år kom hans debutdigtsamling ”Digte” – af kritikere betegnet som ”en ung amatørs tømte skrivebordsskuffe”! Det blev dog starten på et omfattende forfatterskab, med digte og fortællinger, kunstkritik og journalistik, dramatiske værker og oversættelser. Hans samlede produktion omfatter over 50 bind foruden en mængde avis- og tidsskriftbidrag.
Drachmann var imidlertid stadig tilknyttet Hjorths Fabrik. I oktober 1872 findes en opgørelse og regning fra Drachmann på maling af vaser og så sent som i 1873 havde han dekorationsarbejde på fabrikken, for i september skrev han i et brev til vennen Edvard Brandes: ”… jeg er taget over til Bornholm, hvor jeg, for at kunne leve, har taget – ja nu maa du ikke lee ad mig – Arbejde hos en Pottemager, hvis græske og etruiske Vaser jeg pryder med de yndigste moderne Landskaber”. I 1873 fik han udbetalt en løn, der modsvarede ca. en fjerdedel af hvad fabrikkens overmaler fik. 

I november 1874 fik parret datteren Eva Drachmann (som har skrevet en dejlig bog, ”Vilhelmine, min Mor”), men kort efter gik de fra hinanden. Holger Drachmanns tilknytning til Bornholm og Hjorths Fabrik var også definitivt forbi.
I foråret 1872 besøgte Drachmann for første gang Skagen sammen med den norske maler Frits Thaulow (1847 – 1906) – som egentlig også ville have været marinemaler og havde gået på Kunstakademiet hos C.F. Sørensen. I årene der fulgte vendte Drachmann med mellemrum tilbage til Skagen, inden han for alvor slog sig ned i byen i 1902. Og her blev han altså begravet i 1908. For 100 år siden.

Holger Drachmann
Holgerd1
Sortlakeret vase med Hammershusmotiv
Holgerd4
Har tilhørt familien Hjorth. Billedet er ifølge familietraditionen malet af Holger Drachmann.
"Fra Bornholms Østkyst”, 1869
Holgerd3
tilhører Bornholms Kunstmuseum. Fra: Bornholms Kunstmuseum, et udvalg af billeder.
Gravplads på Skagen
Holgerd6
Holger Drachmanns grav i klitterne på Skagen. Ældre billede i museets samlinger.