En gammel kommandant vender tilbage!

Med gravstenene står vi med en glemt rønnehistorie, som på en særlig måde er aktuel i dag!

  • Gravst7
  • Gravst6

Det gamle pumpehus på hjørnet af Landemærket og Pingels Allé er netop blevet revet ned. Det forfaldne hus havde haft sin tid og hjørnet med det store gamle stengærde ind mod den gamle kirkegård, senere Rønne Bypark, kommer igen til at fremtræde som det en gang var tænkt. 
Museet følger med på sidelinjen, når huse af denne type rives ned. Og de folk der river ned, er meget opmærksomme på, om der er noget, der er værd at passe på. Og det er der jo ganske ofte!
Som trædesten under porten, der vendte mod nord, mod fængslet, fandt de opmærksomme nedrivningsfolk tre ens gravsten. De var noget medtagne, det siger sig selv. Hvide marmorplader var lagt ned i nogle fint tilhugne granitsten, af en kvalitet, man ikke havde, da familien blev begravet i årene mellem 1848 og 1866. De må på et tidspunkt have erstattet nogle ældre sten. Rønnes Østre Kirkegård blev grundlagt i 1839 og nedlagt i 1914; vi tror, at stenene er anbragt i pumpehusets nordgavl som et fornuftigt genbrug af tre rigtig gode granitsten. Måske først da man restaurerede huset i 1940erne.

Det er tre medlemmer af familien Schøning, der blev gravlagt på den gamle kirkegård i Rønne. Oberst Peter Henrik Schøning var kommandant på Bornholm fra 1842 til sin død i 1866. Det står at læse på gravstenen. Han var født 16. december 1787 i Helsingør. 

Hustruens gravsten mangler et hjørne; hun hed Anna Cathrine Schøning, var født Borgen den 6. maj 1792 i Rudkøbing. Hun døde 19. juni 1858 i Rønne. Mor til 13 børn, står der på stenen. 

Af de 13 børn døde de fem som helt små eller som teenagere. Men en datter blev også begravet i Rønne, hun hed Margrethe Schøning og var nr. 12 i rækken. Født 31. december 1829, død 23. januar 1848. Den yngste søster var død i 1835, kun fire år gammel. Men det var før forældrene kom til Bornholm. Den ældste af døtrene, Marie Vilhelmine Andrea Schøning, blev gift med Vilhelm August Borgen, som var en onkel, bror til hendes mor, skolemand, politiker og kulturminister i 1859-1860. 
En anden af døtrene, Henriette Amalie var gift med Andreas Georg Borgen, der var præst i Nylars i 1860. Det er fra hendes slægtninge museet har to fine, små miniaturemalerier.

Peter Henrik og Anna Cathrine Schøning var blevet gift i 1811. Nogle år senere, må det næsten være selv om det ligner forlovelsesbilleder, blev de foreviget på et par små yndefulde miniaturemalerier, som er i museets eje. Ægteparret er i deres allerbedste tøj, fineste empiremode. Malerens signatur findes på bagsiden, Lübbers, formentlig er det maleren Thomas Christian Lübbers, 1797-1873.

Peter Henrik Schøning og familie kom til Rønne i 1842. Hans forgænger i kommandantembedet var den navnkundige Poul Magnus Hoffmann, der bl.a. i eftertiden er kendt som den første på Bornholm, der i 1819 begyndte at bryde granit øst for Rønne. Han boede i Grønnegade, den ejendom som stadig er kendt som Hoffmannsgård – eller Missionshotellet.

Her lejede familien Schøning sig ind, vel vidende, at det ikke var en varig løsning. Hoffmanns søn arvede gården og i den anledning må familien Schøning være blevet sagt op.

Storegade med Kommandantgården, bygget af oberst Schøning1846-1847. Det grundmurede hus med den tre fag brede kvist med frontspids hører til at af de tidlige på Bornholm. Hvem der har tegnet det senklassicistiske hus, ved vi ikke, måske er det inspireret af samtidigt militært byggeri. Billedet til venstre er fotograferet af Hugo Matthiessen 1922, til højre et postkort fra o. 1910.

I 1845 købte fattigkommission i Rønne en gård i Storegade, på hjørnet af Rosengade. Det var et køb, der afstedkom en del debat og foranledigede, at kommissionen hurtigst muligt ønskede at slippe af med ejendommen igen. Man havde blot brug for en længe, der kunne give husly til nogle fattige. Til det kunne man bruge den østre længe, som efterfølgende blev revet ned og genopført i Møllegade. Det er den ejendom, der nu kaldes ”Marie Kofoeds stiftelse”. Resten af ejendommen var man indstillet på at sælge igen – kommissionen må have forkøbt sig.

Et tilbud fra den nye kommandant Schøning klarede det problem.

Der var dog nogle forhandlinger i forbindelse med Schønings overtagelse af ejendommen, der i datidens sprogbrug var meget ”brøstfældig”, dvs. forfalden. Schøning overtog ejendommen i 1845 og rev straks længen ud mod Storegade ned. Her byggede han en ny boliglænge – den som endnu findes – og han satte de gamle længer i stand. Til byggeriet fik Schøning lån af staten og i 1848, da ejendommen var færdigbygget, blev ejendommen overtaget som embedsbolig af staten.

Når man derfor kan påstå, at familien Schønings gravsten på en vis måde er aktuelle i dag skyldes det, at kommandantgården i 2008 blev solgt af staten og igen overgik i privateje. Hvilket den altså ikke havde været siden Schønings tid.

Schønings år på Bornholm var præget af to sønderjyske krige, 1848-1850 og 1864. Det indebar en vis oprustning på Bornholm og i 1864 reorganiserede man batterierne og skansernes bestykning. 
Men Schønings tid var også præget af noget ganske andet: i 1839 blev den fotografiske metode, daguerreotypiet, offentliggjort i Paris og i årene efter blev det største mode at lade sig fotografere. Det blev Schøning også. Museet har endnu et portræt af Schøning, men det er et stik efter et daguerreotypi fremstillet på J. W. Tegner & Kittendorff's Lith. Inst. i København, som var grundlagt i 1850.
Oberst Schøning var 79 år gammel, da han døde 30. maj 1866. Bornholms Avis bragte en nekrolog, hvori man kan læse, at han allerede var en mand til års, da han for 23 år siden havde tiltrådt sit
 embede. Men – skriver avisen – Bornholms Milits havde ligeledes levet sin bedste tid!Avisen havde dog mange lovord tilovers for den ”ærværdige, godgjørende Olding”. Vi får også at vide, hvorledes kirken var fyldt med folk der ville tage afsked med kommandanten og at provstens tale gjorde et højtideligt indtryk. Det var officerer, der bar kisten den lange vej til kirkegården, hvor han blev stedt til hvile i familiegravstedet ved siden af hustruen.

PS. De tre gravsten er midlertidigt anbragt på en græsplæne foran Forsvarsmuseet på Kastellet i Rønne