3. og 4. klassetrin
 
Livet på Bornholm i Stenalderen
Gennem fortælling, dialog og visning/berøring af originale genstande prøver vi at få et ind-blik i, hvordan bla. naturforhold danner rammen om livsvilkår og levevis på Bornholm i stenalderen. Det handler om de første bornholmere, om jagt, fiskeri, sankning og de første bønder. Vi finder spor/genstande fra fortiden, der relaterer sig til elevernes lokalområde, og vi kaster et blik på omverdenen. Levevis på Bornholm var allerede dengang et samspil af lokale forhold og internationale påvirkninger.

Vi tager afsæt i genstandene, eleverne får indblik i arkæologernes tankegang og arbejds-metoder. Eleverne får mulighed for at sætte deres eget liv i relation til tidligere tiders grund-vilkår, se udvikling og sammenhænge. Fund fra stenalderen og de manglende skriftlige kilder er udgangspunkt for fortolkninger, som eleverne selv må tage del i og forholde sig til.

Emnet er velegnet til storylines hjemme i skolen.

Trinmål: (iflg. Fællesmål 2009, historie faghæfte 4)
Fortiden i lokalsamfundet, materielle kår/hverdagsliv, udvikling og samanhæng, historiske fortællinger

Til læreren:
Vi opfordrer klassen til at tage på tur til et oldtidsminde I jeres nærhed. Eksempel på sten-aldersteder findes i ”Fortidsminder på Bornholm” 2006, fra Bornholms Regionskommune. Se også dette link.

Sted: Bornholms Museum, Sct.,Mortensgade, Rønne
Varighed: ca. 1 time
 


  
Museumsformidler
Sanne Stenberg Hansen

Kontakt
museet på eller 56950735