Julie Mahomet Sobolta

Julie Mahomet Sobolta blev født i 1900, i Radekhov (måske Radziechów) i Galizien. I dag ligger landsbyen i Ukraine. Landsbyen bestod af små tæt sammenbyggede træhuse omringet af små, marker. Faren havde et jordlod, men arbejdede også som daglejer på de store godser. Moren arbejdede på gården. De havde tre børn måske flere, men det ved vi ikke med sikkerhed. Julie havde ikke mulighed for at gå meget i skole, men i kirken fik hun lært om den katolske tro.

Med tiden fik hendes forældre store problemer med at klare sig. Familien drømte om at komme væk fra fattigdommen i landsbyen og rejse til Amerika, men det blev til Bornholm i stedet for. Faderen drak pengene til Amerika-rejsen op.

Julies søster tog sæsonarbejde på Bornholm. Julie og hendes mor kom senere i marts 1914. Turen til Bornholm var rædselsfuld for Julie og hendes mor. De var bange og søsyge – de havde aldrig set et hav før! På kajen i Nexø blev de stillet op og deres navn blev kontrolleret. De blev plukket ud af en bornholmsk gårdejer eller hans forvalter og kørt ud til gården.

Julie og hendes mor skulle bo i et udhus, hvor et par polske karle boede i den anden ende.

Foran huset stod det en sæk kartofler, et knippe risbrænde (små pinde) og en kasse med halm til sengene. I køkkenet var der et brændekomfur og en stor gruekedel (både til at vaske tøj og koge kartofler i). Deres løn var 1 kr. om dagen, en liter skummetmælk og 12 kg kartofler om ugen. Skummetmælk var noget grisene ellers fik! De måtte arbejde fra tidlig morgen til sen aften i marken og i staldene.

Julies mor rejste tilbage til Galizien i august 1914 for at hente Julies lillesøster og muligvis også hendes far. Men de kom ikke. Julie så aldrig sin familie i Galizien mere. Hun tog heller aldrig tilbage til Polen på besøg.

Det var svært at vænne sig til dansk mad (sødsuppe, øllebrød, brød). Julie savnede Polen, sin familie, især sin mor.

Julie arbejdede på mange forskellige gårde. Hun arbejde både i marken, i haven, i huset og passede børn. På flere af gårdene oplevede hun, at mændene forsøgte at voldtage hende. Et sted blev hun så bange, at hun ikke turde gå tilbage til gården før næste morgen. Kort tid efter fandt hun en anden plads. Et sted tog manden i huset på hende, medes hun stod i køkkenet. Konen kom ind og så det. Selvom det var manden, konen burde være sur på, måtte Julie forlade pladsen uden anbefaling. En anbefaling var vigtig, når man søgte arbejde. Julie fik dog hurtigt et andet arbejde. En anden gårdejer ville ikke betale hende fuld løn, fordi hun ikke havde passet sit arbejde i marken, samtidig med at hun passede hans børn!

Tove Marie, Julies datter, fortæller, at hendes mor huskede de andre polske piger, der kom til øen, som søde og friske. Nogle af dem tog deres fine nationaldragter på, når de gik i kirke om søndagen. For ikke at slide på deres eneste par sko, gik de med bare fødder og tog først skoene på lige før kirken.

I 1927 mødte Julie Vilhelm Hansen på et dyrskue. Han var soldat på øen, men kom fra København. Da Julie og en veninde ville gå hjem fra dyrskuet, blev de forfulgt af en fuld mand. Vilhelm hjalp dem. Nogle år senere blev Julie gravid og de blev gift. Julie tog til København. Her fødte hun deres dreng. Vilhelm kom, da han var færdig som soldat.

Først boede de hos Vilhelms forældre, siden i en dårlig lille lejlighed. De fik endnu et barn, en lille pige. Julie arbejdede først som husassistent, senere på Hellesens fabrikker, hvor hun var til hun fyldte 65 år. Som så mange andre blev Vilhelm i begyndelse af 1930erne arbejdsløs og begyndte at drikke. De havde meget få penge. Deres lejlighed var ikke sund for børnene. Julie gik derfor op på socialkontoret og meddelte, at hun og hendes børn ikke forlod kontoret, før de havde fundet en lejlighed til hende. Med det samme fik hun tilbudt en moderne lejlighed på Nørrebro. Vilhelm fik arbejde som renovationsmand, senere som maskinarbejder på Holmen.

Både Julie og Vilhelm var med i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Vilhelm måtte gå under jorden. Efter krigen købte de et lille kolonihavehus. Da de blev ældre købte de først en nimbus motorcykel med sidevogn senere en bil og kørte rundt både i Danmark og i udlandet. De endte med at flytte til Viborg, hvor de begge døde i 1989.