Pædagogisk profil
Bornholms Museums skoletjeneste skal skabe interesse og forståelse for bornholmernes liv gennem tiderne således, at eleverne kan forholde sig til fortid, nutid og fremtid på Bornholm og for dem selv. Mødet med genstandene og fortællingen ud fra og om dem, skal give elevernes mulighed for selv og sammen med andre at fortolke, relatere og forstå.

Gennem vejledning, besøg og undervisningsmaterialer bestræber vi os på at finde og forstå både det generelle/det unikke og det sociale/individuelle. Perspektivet indefra og ud og udefra og ind er centralt. Bornholm har aldrig været en isoleret ø, et isoleret samfund, mere end vejr og vind i perioder har tilladt.

Samspillet mellem klassen, den enkelte elev og formidleren er i centrum for et skolebesøg på Bornholms Museum. Vi arbejder ud fra samspil, dialog og diskussion. Vi arbejder med flere læringsstile, således at alle elever kan tilgodeses.

Bornholms Museums skoletilbud er tilpasset trinmålene i Fælles Mål 2009 og Historiekanonen for folkeskolen. Feedback er meget velkomment. Vi opfordrer derfor både lærer og elever til at give deres menig tilkende via email: ssh@bornholmsmuseum.dk.

Praktisk
Bornholms Museum består af de kulturhistoriske udstillinger i Sct. Mortensgade, Hjorths Fabrik - keramik/industrimuseum og Erichsens Gård – by/havemuseum i Rønne og Melsted-gård – landbrugsmuseum v. Gudhjem.

Bornholms Museums museumsformidler står gratis til rådighed med viden, råd, vejledning mm. i forbindelse med skolernes arbejde - herunder også elevernes.

Skolebesøg på Bornholms Museums fire afdelinger foregår i de officielle åbningstider Dog åbner vi efter aftale på Bornholms Museums afdeling i Sct. Mortensgade udenfor åbningstiden .

Priser
Det er gratis for danske skoler at besøge Bornholms Museums 4 afdelinger . Vil man gøre brug af en af museets formidlere koster det 400 kr. Dog 1200 kr. pr. klasse for aktiviteter i forbindelse med en ”En dag i en karl og piges liv” på Melstedgård.
 


  
Museumsformidler
Sanne Stenberg Hansen

Kontakt
museet på eller 56950735