|
|
|
5. og 6. klassetrin
Konge, kirke og krig 1600tallet på Bornholm
Med udgangspunkt i museets kirkeudstilling og udstilling om
bornholmernes opstand i 1658 kommer vi rundt om centrale temaer i
hverdagslivet i 1600tallet. Vi skal høre om og diskutere emner som
familie, tro, død (bla. pest) og magtforhold (konge og kirke). Bornholms
placering i krigsspillet mellem Danmark og Sverige kommer vi indenom.
Udenlandske stormager som Nederlandene, Frankrig og England er også i
spil.
Årsager og følger af mordet på den svenske lenshøvding Printzensköld i
1658 er et andet omdrejningspunkt. Vi diskuterer, hvad man ved og ikke
ved om mordet på Printzensköld. Ikke mindst myter og mytedannelse.
Hændelserne på Bornholm i 1658 fører frem til enevælden i Danmark 1660.
Der er således rig lejlighed til, at eleverne selv kommer på banen med
synsvinkler, tolkninger og ikke mindst forholder sig til datidens
grundvilkår..
Trinmål: (iflg. Fællesmål 2009, Historie faghæfte 4)
Magtforhold konge-kirke, Bornholm/Europa, samspil
individ-gruppe-samfund. Kildekritik, historiske problemstillinger.
Til læreren:
Besøg en af Bornholms kirker bla. for at se lokale pesttavler/1600tals
inventar. I Østermarie Kirke finder man Jens Kofoeds epitafium
(mindetavle), i Ruts og Ny kirke var Poul Anker præst. Se i ”Bornholms
gamle kirker”, 1997, Bornholms Museum. Besøg ”Printzensköld-stenene” i
Storegade i Rønne og Hammershus. Mere info
her - og
her.
Sted: Bornholms Museum, Sct. Mortensgade, Rønne
Varighed: ca. 1-11/2 timer
|
Museumsformidler
Sanne Stenberg Hansen
Kontakt museet
på
eller 56950735
|