Bornholms Museum får 16,6 mio. kr.

03.09.2013

Kommunalbestyrelsen har som en del af budgetforhandlingerne besluttet at støtte planerne for Det nye Bornholms Museum.

  • Museet2013
  • Museet2013a

Dermed er museet godt på vej til at sikre midlerne til den nødvendige renovering af museets udstillingsbygning.

Dermed bliver den sikret både i forhold til tyveri og brand, men også klimaet bliver stabilt - hvilket er et krav, hvis vi skal kunne udstille skrøbeligt materiale. Ikke mindst de mange deponerede danefæ fra Nationalmuseet.

I planerne indgår desuden bedre tilgængelighed for gangbesværede samt tidsvarende publikumsfaciliteter i øvrigt.

- Det totale budget for denne basis renovering er foreløbig beregnet til 29,3 mio. kr. Men projektets slutmål er en total renovering af udstillingerne og fornyelse af formidlingen.

Potentialet er er der i den grad for Bornholms historie og kulturarv er enestående. En tredjedel af alt danefæ findes på øen. Vi skal ikke vise det hele, men kunne vise det bedste.

Ingen historisk periode ligner det, vi kender fra resten af Danmark. Fra Stenalder til Kold Krig rummer historien og samlingerne utrolige vidnesbyrd om øens særlige udvikling.

Den bornholmske kultur er konstant blevet beriget af handel og kulturelle kontakter fra Østersøområdet, men i lige så høj grad udfordret og overfaldet.

- Det Nye Bornholms Museum skal fortælle bornholmernes historie, til bornholmerne i alle aldre, året rundt og vores mange gæster.

Missing:
Samlingen skal sikres
Oprindeligskat
Vi skal skabe de rette forhold, så vi bl.a. kan vise de mange danefæ frem.
Nyhedsarkiv