Arkiv før kategori Storegade
37. Storegade 30
Ejendommen er opført i 1750erne. Gesimsen tilføjet i 1820erne.
Her blev den svenske landshøvding Printzensköld taget til fange og skudt 8. dec. 1658 af Jens Kofoed og hans fæller.
Printzensköld forsøgte – efter sigende – at flygte på vejen herfra ned til fængslet, der dengang lå under Rønne Rådstue ved det nuværende Rådhusstræde.
Under flugtforsøget blev han skudt ned af sine vogtere.
I Storegade lige over for Rådhusstræde minder to flade sten og en med årstallet 1658 om stedet, hvor han faldt.
Den mindste sten er efter overleveringen til minde om hans trofaste hund. Begivenheden indebar, at Bornholm forblev dansk.
