Arkiv før kategori Bagerpladsen
8. Bagerpladsen
Postet af admin i Bagerpladsen den 15. maj, 2009
Ad Stormgade og Myregade til Bagerpladsen. Del af Rønnes gamle bydel med brolagte gader og bindingsværks- og grundmurede huse især fra 1800årene.
Den fritliggende, gulkalkede bygning på pladsen er opført i 1870 til brandsprøjte og ligvogn.
I husene på Bagerpladsen og i Vimmelskaftet kan man finde de karakteristiske træk af den lokale byggeskiks udvikling fra 1700tallet til begyndelsen af 1900årene med traditionelle
bindingsværksbygninger og grundmurede huse i lokale, flammede mursten.
Bemærk de små kviste i længen i Vimmelskaftet 32, en almindelig form for tagvinduer, før man fik støbejernsvinduer i midten af 1800årene.
Vimmelskaftet er et af de bedst bevarede gaderum med et snoet og bugtet forløb,
der er fint markeret i brolægningen. Med brede, slidte brosten er kørebanen ført igennem, og ved sidegadernes udmundinger i Vimmelskaftet, der var den vigtigste gade,
er der fint udførte tilslutninger.
