16. “Bombehusene”


“Bombehusene”. På Kirkepladsens sydlige side, i Kirkestræde og på Kapelvej, ses nogle af de nye huse, der blev opført efter de sovjetrussiske bombardementer af Rønne 7. og 8. maj 1945.
En stor del af byens huse blev ramt og 212 huse totalt ødelagt. Også Nexø blev alvorligt ødelagt af de russiske bombardementer.
Genopbygningen blev forestået af “Arkitekthjælpen” under ledelse af Willy Hansen. De nye huse er fint indpasset på en sådan måde, at det er lykkedes at fastholde det tætte bymiljø, men med et tydeligt præg af 1940ernes arkitektur.
På to af husene, Kirkepladsen 14 og Kirkestræde 4, er der over indgangsdørene opsat mindetavler udført i fliser med motiver fra bombardementerne.
Fliserne er fremstillet på keramikfabrikken Søholm.



Klik på billede

Klik før stor billede



Klik på billede

Klik før stor billede


  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)

  1. Endnu ingen trackbacks.