Ler & Kaolin

Store forandringer på 50 år

  • DSC00030
  • DSC00027
  • DSC00026

”Den 2. maj d. å. (1962) var det 50 år siden, jeg begyndte i Rabekkeværket (…) Jeg havde et par dage før søgt arbejde og fik den besked, at jeg kunne møde den 2. maj med en skovl og to par sko (…) Når man ser tilbage og sammenligner dengang med nu, er der selvfølgelig sket store forandringer i Rabekkeværket på mange områder. På andre områder er det mest det samme. Der er f.eks. bankeloftet; her foregår arbejdet i dag, som det gjorde for 50 år siden. På andre felter har maskinerne overtaget arbejdet. Skovl og hakke er der næsten ikke brug for mere. Leret bliver gravet løst af maskiner og køres direkte op til strygemaskinerne på tipvogne, trukket af traktorer på skinner. Den gang jeg begyndte på Rabekkeværket, blev leret hakket løst med hakker og læsset på tipvogne og kørt op i sumperne, hvor det blev sat under vand. Når leret var sumpet, blev det pr. trillebør trillet ind til strygemaskinen. Man kan godt være enige om, at hele denne proces krævede sin mands fulde arbejdsstyrke, ja, man kan godt sige, at det var et slæb lige fra lergraven til stenen kom på plads i tørreladerne.”

(Aksel Olsen, mangeårig arbejder på Rabekkeværket, 1962)

Ler & kaolin. Ler & kaolin har spillet en stor rolle i den bornholmske industrihistorie. De to råstoffer har bl.a. dannet grundlaget for Bornholms til dato største virksomhed - Hasle Klinker– og Chamottestensfabrik.

Sikkerhedshjelme. Hasle Klinker og Chamottestensfabrik kunne være en farlig arbejdsplads. For at komme de mange ulykker til livs etableredes der  i 1960´erne en række ”sikkerhedsklubber”. ”Skildpaddeklubben” arbejdede for, at alle skulle gå med hjelm, ”Tusindbensklubben” for brug af sikkerhedssko og ”Ugleklubben” for brug af sikkerhedsbriller. Man kunne blive æresmedlem, hvis man havde reddet liv eller førlighed ved at bruge sikkerhedsudstyr. I januar 1962 fik ”Skildpaddeklubben” sit første æresmedlem. Bjarne Hansen fik således slået hul i sin hjelm, da en sten faldt ned fra kanten af den udgravning, hvori han arbejdede. Hjelmen reddede formentlig hans liv.

Kedeldragt. Denne kedeldragt har museet fået forærende i efteråret 2006. Dragten har ligget på Rabækkeværkets loft i mange år, og er nok den sidste model, der blev anvendt inden værket lukkede i 1981. Kedeldragterne blev brugt til at forhindre arbejderne i at bringe støv og snavs ud fra fabrikken. På værket var der også badefaciliteter, så man kunne komme støvet til livs. På Hasle Klinker og Chamottestensfabrik undersøgte man i øvrigt personalet for tuberkulose indtil 1972, og filteranlæg sørgede for, at så lidt støv som muligt fløj rundt i fabrikken.

Råstoftavle. Her kan man se konturerne i landskabet og øens forskellige råstoffer. Denne model har hængt på Rabækkeværket i Rønne.

Mahogniskilt. Direktør Ib Henriksen, som havde ledet Hasle Klinker & Chamottestensfabrik siden 1964, truede i 1977 med at lukke fabrikken, da foretagendet ikke længere var rentabelt. Løsningen blev et salg til amtskommunen, der, for at redde arbejdspladser, købte virksomhedens grunde pr. 16. juni 1978. Selve virksomheden blev en selvejende institution og ledelsen blev udskiftet. Grundet manglende likviditet måtte man i 1980 opgive at få en rentabel virksomhed ud af H K & Ch. Aalborg Portland Cementfabrik overtog virksomheden og satsede hovedsageligt på de ildfaste produkter. En rekonstruktion af virksomheden blev gennemført allerede i 1984, hvor den blev delt i to: Hasle Refractories A/S (ildfaste produkter) og Hasle Klinker A/S (keramiske klinker). Den store bornholmske industrivirksomhed, engang Bornholms største, var dermed blevet til to mindre virksomheder. I 1989 solgte Aalborg Portland virksomheden videre til administrerende direktør Kaj Mogensen. Han opdelte virksomheden yderligere, så virksomheden derefter bestod af syv dele. I 1992 fik virksomhederne en overordnet benævnelse: Hasle Gruppen. Virksomheden beskæftigede på det tidspunkt ca. 120 medarbejdere. Det meste af Haslegruppen lukkede i 1997. Hasle Refractories A/S viste sig levedygtig og er i dag en virksomhed med godt 40 ansatte og har kunder i omkring 50 lande.

Værktøj. Dette værktøj er blevet brugt til forarbejdning af ler. Hasle Klinker & Chamottestensfabrik blev grundlagt i 1843 med henblik på brydning af kul. Da kullene viste sig at være indkapslet i ler, udnyttede man også leret. Det blev ikke rentabelt at udnytte kullene, og da leret viste sig at have en rigtig god kvalitet, udgjorde ler hurtigt fabrikkens fundament. Fabrikken slog sig sammen med kaolinselskabet i Rønne og havde dermed mulighed for at lave chamotte – grundlaget for ildfaste sten.

Bemærk trægaflerne, der er blevet brugt til at tage klinker ud af ovnene med. Disse gafler blev brugt langt op i 1960´erne.

Ildfaste sten. Eksempler på ildfaste sten fra Hasle Klinker og Chamottestensfabrik. Ildfaste sten var et af fabrikkens tre hovedprodukter (ildfaste sten, klinker og rør). Stenene er overvejende blevet brugt i industrien, til ligbrændingsovne og til skorstene.

I 1940´erne fik fabrikken eksempelvis store ordre i forbindelse med etablering af landets mange gasværker.

Klinker. Fabrikkens andet hovedprodukt var klinker – både til fortove og gulve. Den firdelte klinke (fra 1911) og de røde/brune (1980´erne), blev lavet specielt til Københavns Hovedbanegård. Den firdelte klinke og klinken med harlekinmønstret, ligger på mange fortove på Bornholm og i resten af landet. Klinken med kastanjebladet er lavet specielt til Tivoli. Klinken har en dobbelt profil, dvs. at der på den anden side er et andet motiv: en Tivoli-lampe. Klinken ligger med de to forskellige motiver rundt om i Tivoli. De smalle spaltklinker er frostsikre og syrefri. De er blevet anvendt som fortove og på indendørs gulve – bl.a. i dette museums stueetage.

Rør. Fabrikkens tredje hovedprodukt var rør. De tætte, glaserede rør var ideelle til kloakker, kanaler og foderkrybber. Du er velkommen til at sætte sig til rette på de firkantede kanalrør på gulvet, hvis du ønsker at se udstillingsfilmen.

Brugsgenstande af stentøj. I 1950´erne begyndte fabrikken at fabrikere en del brugsgenstande beregnet til private hjem. Det kunne være syltekrukker, lampefødder, askebægre, skåle og meget, meget andet. Her er kun et lille udvalg! Fabrikken fremstillede også reklameprodukter såsom askebægre, rundkirker og krybber med navne på forretningsforbindelser.

Produkter fra Hasle Refractories A/S. Resterne af Hasle Klinker & Chamottestensfabrik lukkede i 1997. Hasle Refractories A/S var dog levedygtig. Virksomheden beskæftiger sig udelukkende med ildfaste materialer til industrien. Der er 40 ansatte og firmaet har kunder i 50 lande. Hovedkontoret ligger på Rabækkefabrikkens tidligere grund, og her foregår produktionen - dog udelukkende med importerede råvarer.

Glasur- og boreprøver. Fra laboratoriet på Hasle Klinker og Chamottestensfabrik. Ofte kom der ordre til specifikke byggerier og da skulle fabrikkens ingeniører være klar til at udvikle nye glasurer, fliser og sten, indrettet efter brug og placering.

Under overfladen
Under _overfladen
Om den bornholmske råstofudvinding og industri
Fra ler til glaserede rør
Skolesæt-porcelæn. Skolesæt bestående af 14 æsker med indhold. Brugt ved undervisning på Allinge - Sandvig Skole. Kaolinen ved Rabækkeværket blev anvendt til ildfaste sten, i papirindustrien og i porcelænsindustrien. Skolesættet viser processen fra kvarts til færdigt porcelæn:
Nr. 01 Rå kvarts, Nr. 02 Brændt kvarts, Nr. 03 Feldspat, Nr. 04 Engelsk Kaolin, Nr. 05 Zettlitzer Kaolin, Nr. 06 Bornholmsk Kaolin, Nr. 07 Smeltekegler, Nr. 08 Ildfast materiale, Nr. 09 Smørkop - forglødet porcelæn, Nr. 10 Saltkar, Nr. 11 Smørkop, Nr. 12 Smørkop - halvglaseret, Nr. 13 Smørkop - overglasur, Nr. 14 Smørkop - underglasur.