Kulbrydning

Kulbrydning 50 meter under overfladen

  • DSC00014
  • DSC00012

KUL

”Vi stiger i Kulballen, én eller måske to ad Gangen, og efter et par Minutter naaes Bunden af Skakten, 163 Fod under Overfladen (…) Staar vi nu inde ved enden af Fremgangsovnen [en minegang], ser vi hist oppe en Arbejder, en Hugger, sidde paa et Stempel og ved det sparsomme Lys af en osende Tranlampe hugger Kullene ud; Vandet drypper og siver overalt, Kulstøvet og Tranosen opfylder Luften, der er klamt og trykkende, Slagene genlyser hult og drønende, og over halvandet Hundrede Fod adskiller ham og os fra den klare Sol over Guds grønne Marker; tolv Timer arbejder han her uafbrudt maaske hver Nat, og dog er hans Fortjeneste kun 4, 5 maaske 6 Mark om Dagen - det er ikke store Ting. Det usunde Arbejdes Følger udebliver da heller ikke; jeg kender Mænd på tredive Aar, der snarere kunde antages for halvtreds.”

(Magnus Jespersen, Bestyrer for Sorthat Kul– og Teglværk, 1866)

Haslekul. De udstillede kul er opsamlet langs stranden ved Sorthat i juni 2007. I hårde tider har de dårligst stillede bornholmere samlet kul langs stranden på privat basis. Så sent som i halvfjerdserne samledes der kul langs stranden omkring Hasle på grund af oliekrisen. Bornholmske kul har aldrig spillet en større rolle på storindustriel basis. I løbet af 1800-tallet viste det sig nemlig, at bl.a. de engelske kul var bedre og billigere. De to verdenskrige resulterede i en voldsom importnedgang, hvorfor man fra statens side fik øjnene op for de bornholmske kulforekomster. De blev forsøgt hentet frem fra den bornholmske undergrund på storindustriel basis, men kullene blev aldrig det brændselssupplement, som man fra statens side havde håbet på, at de ville blive. Da krigene var endt, vendte man hurtigt tilbage til de udenlandske kul, og man har ikke siden efterkrigsårene i slutningen af fyrrene forsøgt at bringe de bornholmske kul frem fra undergrunden.

Lamper. Disse lamper er eksempler på, hvad kularbejderne har haft af arbejdslys med sig i de mørke minegange. Minearbejderne hakkede sig ind i gangenes vægge, hvor kullene lå aflejret i lag og indkapslet af hårdt ler. Sigtbarheden i gangene kan ikke have været stor og arbejdet med hakken har været slidsomt. I perioden omkring Anden Verdenskrig var de største gange dog oplyst af enkelte elektriske pærer.

Kurv og Trillebør. Minearbejderne hakkede materiale ud af væggene og anbragte det i kurve. I de smalle gange blev kurvene slæbt hen til en trillebør og trillet ud af minen. Arbejderne skiftedes til at hakke, slæbe og køre trillebøren, da det hårde ensformige arbejde var en stor belastning for kroppen.

Kulspand og Kulskovl. I perioderne omkring de to verdenskrige fyrede man bl.a. med lokale kul. Kulspanden med skovl kunne stå i stuen ved siden af kakkelovnen eller i køkkenet ved komfuret. Haslekul indeholder meget svovl, hvilket giver en forfærdelig stank ved afbrænding (det lugter af rådne æg). En gåtur gennem gaderne i de større byer kunne derfor, især om vinteren, være lidt af en prøvelse!

Under overfladen
Under _overfladen
Om den bornholmske råstofudvinding og industri
Genstande
DSC00022
Haslekul var hvad man søgte, beskedent lys, kurve og trillebør, kulspand og skovl var til hjælp.