Fosforit

"Ingen farer" i fosforit minegangene!

  • DSC00016

”En Pumpe arbejder ustandseligt for at kunne holde Vandet borte, der fra de højere liggende Gange strømmer herned. Hvor meget Fosforit er der nu taget ud? Spørger vi. Ved det ikke, lyder Svaret; men der er vel nok et par Tusind Tons malet Fosforit paa Lager nu. Den er altsaa lige til at strø ud som Gødning, og vi har da ogsaa f. Eks. i ”Andelsbladet” set den averteret til Salg. Vi gaar atter ud i Efteraarsdagen. Her er dog bedre ude, siger vi. Ak nej, siger Hr. Städe, der er svensker, her er godt at arbejde. De skulde prøve en svensk Kulgrube, saa ville De faa noget andet at se! Ja, indvender vi, men her er dog altid Livsfare. Nej, vi stiver af, saa her er praktisk talt intet at risikere. De gamle Gange ramler dog sammen, det ses paa Fabrikkens vestlige mur, der er klistret sammen med Støtter og Brædder; men der er jo ogsaa plyndret for Fosforit. Men vi tager af sted. Det har været en interessant Tur. Vi gaar op over Marken; den ligger i Bakker og Dale over de sammenstyrtede Gange, Arbejderne har forladt. De før saa kedelige Landmarker har faaet Liv. Det ses ikke mindst ved Vagtskifte, naar en snes Arbejdere paa Cykle spurter over Stien til og fra Arbejdsstedet.”

(Lokal journalist, 1919)

Fosforit. Denne fosforit er indsamlet øst for Arnager Havn i juni 2007 - der hvor fosforitten blev brudt i perioden 1918-1920. Fosforitten er det sortgrønne materiale på stenene.

Arkitekttegninger af arbejderboliger. Disse plantegninger er udført af arkitekt A. Preisler i januar 1919. Arbejderboligerne blev bygget i Arnager. Boligerne var bl.a. indrettet med sovesale og marketenderi (kantine). Man indrettede hver sovesal til kun et lille antal arbejdere, idet man mente, at opholdet da ville blive mere tiltalende. Arbejderboligerne fik oven i købet installeret et centralvarmeanlæg, hvilket var en uhørt luksus på den tid. De arbejdere der boede her, hvilket drejede sig omkring fyrre af de i alt et par hundrede ansatte, de brugte bl.a. deres fritid i selskabeligt samvær med kollegaerne. I hvert fald blev der til tider ”drukket godt”, og der var et mægtigt leben i den tid, virksomheden eksisterede.

Gødningssække. Fosforitten blev udvundet fra miner, der var gravet ind i de høje skrænter, der løber langs havet øst for Arnager Havn. Ovenfor skrænterne lå selve fosforitfabrikken. Her blev fosforitten efter brydning vasket fri for sand, hvorefter den transporteredes ud på fabrikkens udskibningsbro. Herfra blev fosforitten sejlet til Ålborg, hvor Andelscementfabrikken formalede den til cementfinhed. Dansk Andels Gødningsforretning, hvorfra disse sække stammer, modtog herefter bestillinger fra de jordbrugere, der ønskede at gøde deres jorder med den bornholmsk udvundne fosforit. (Genstandene er venligst udlånt fra Sydhimmerlands Museum og Vejle Museum)

Favnmål. Med dette instrument målte landmanden sine jorder op, for nøjagtigt at kunne dosere den rigtige mængde gødning.

Under overfladen
Under _overfladen
Om den bornholmske råstofudvinding og industri
Fosforsyregødning
Danmarks indførsel af fosforsyregødning. Under Første Verdenskrig fik særligt den tyske uindskrænkede ubådskrig fra 1917 en kolossal indvirkning på skibstrafikken. Af grafen kan det ses, at importen af fosforsyregødning til det hungrende landbrug i 1917 kun var på ca. 10% af førkrigstidens import (1913). I 1918 var tilførslen fuldstændig ophørt. Dermed lå vejen banet for en udnyttelse af den bornholmske fosforit, der under normale omstændigheder ikke kunne konkurrere med den udenlandske.
Første verdenskrig lammede søfarten. Selvom Danmark var neutral under krigen, gik også danske skibe tabt. Første Verdenskrig medførte et kraftigt fald i gødningsimporten, hvorfor man fra statens side besluttede at udnytte den bornholmske fosforit.
Dette er en sømandssouvenir fra Cape Town i Sydafrika. Billedet forestiller skibet "Marie" fra Rønne. "Marie", som var bygget på Bornholms Maskinfabrik i 1903, gik ned i 1916 - sænket af en tysk ubåd.