Kirken i 1600-tallet

Kirken og dagliglivet hørte sammen i 1600-tallet

  • 1658_36

Dommedag
Den kristne tro var i 1600-tallet smeltet sammen med dagligdagens gøren og laden. Gud, arvesynden og det evige liv var lige så virkelige og håndfaste som stolen, man sad på.
Formålet med livet var at gøre sig fortjent til at komme i Paradis, det evige liv. Ved dommedag skulle man stå til regnskab for sit liv og levned. Da døden var en meget nærværende del af livet, føltes dommedag yderst nær.
Døden og dommedag var ét, arvesynden var allestedsnærværende. Man skulle være et gudsfrygtigt menneske - altså frygte Guds vrede.
Den rette kristne tro udelukkede ikke troen på varsler, ofte i form af vejrfænomener eller mystiske syner. Lærde folk – også præster og kongen – troede at varslerne var tegn fra Gud. Samtidig var man bange for overtro og trolddom, hvor Fanden viste sig. Flere beretninger fra 1600-tallet fortæller om ugudelige bønder, der var mere vidende om folketro end kristendom.

Disciplin
Kirken var et knudepunkt i samfundet. Det var fra øens prædikestole, at bornholmerne fik at vide, at Bornholm var blevet svensk. Ringning med kirkeklokkerne var signalet til sognets militsmænd om at samles ved kirken.
I 1600-tallet skete der en øget disciplinering af kirken. Den kristne tro skulle renses og ensrettes, således at kun kirkens folk var fortolkere af troen. Der blev udsendt en række forordninger om kirketugt.
Ved visitationer - besøg af kirkelige embedsmænd – holdt kirken øje med folkets kristne tro ude i sognene. På Bornholm blev visitationerne foretaget af biskoppen fra Lund indtil Skåne blev svensk.
Præsterne skulle også skoles, da mange degne og præster var dårligt uddannede. Fra 1629 skulle præsterne have en teologisk embedseksamen. Mange af øens præster var af skånsk afstamning.
I 1645 påbød kongen præsterne at føre kirkebøger over fødte, døbte, konfirmerede, gifte og døde. Fra Aa Kirke har vi Bornholms ældste kirkebøger fra 1648-82, dog kun i en senere afskrift. I de øvrige sogne gik det trægt, endnu i 1685 var der stort set ingen præster, der førte kirkebøger.

Bilæggerovn
1658_33