Hverdagen i 1600-tallet

Bønder og byfolk

  • 1658_34

Omkring 1658 havde Bornholm en befolkning på omtrent 8.000. Pest, misvækst og krig havde gjort sit indhug. Ved folketællingen i 1710 var der 14.298 indbyggere.

Langt de fleste bornholmere boede på landet. Gårdene lå spredt, der fandtes ingen landsbyer med dyrkningsfællesskab, som kendes i resten af Danmark. Bønderne var enten selvejerbønder eller fæstebønder, som boede i vornedgårde ejet af kronen. Nogle få store gårde i hvert sogn skilte sig i rigdom og levevis ud fra de andre, men Bornholm havde ingen adel.

Bornholm blev styret af et landsting, fire herredsting, fem byting og et birketing i Allinge-Sandvig. Byerne var indtil 1660 selvstyrende med ret til at vælge egne borgmestre og byting. Siden fik byerne kongeligt udnævnte byfogeder.
Rønne var den største by efterfulgt af Nexø og Hasle. I de små købstæder ernærede man sig hovedsageligt som håndværkere, bønder eller købmænd med egne skibe. Nyheder og indtryk fra den store verden kom med skibene, der ankrede op ved havnene.

Ifølge bornholmsk skik nedarvedes gården til den yngste søn, som kaldtes gårddrønten. Det betød, at de ældre sønner ofte tog hyre som søfolk og sejlede på verdenshavene. Mange vendte siden tilbage og slog sig ned som købmænd og redere i byerne.

Ikke meget bevaret
Det er sparsomt med genstande og møbler der er bevaret fra 1600-tallet. Ovenfor ses et udvalg af museets husgeråd, som kunne forekomme i et 1600-tals hjem.

Borddækning blandt almindelige folk i 1600-tallet var en enkel affære. Man havde træ eller tintallerkener, ske og et krus af tin eller keramik til at drikke af. Kniv og gaffel var ikke en del af bordbestikket, man benyttede sin lommekniv. Gaflen blev først almindelig i 1800-tallet.

Lysestager - Malmlysestager fra 1600tallet. Lysestagerne var i sæt, disse er fra Vibegård i Poulsker.
Apostelske - En sølvapostelske, en traditionel 1600-tals drueformet ske med en lille apostelfigur for enden af skaftet. De var som regel fremstillet i et sæt på 12, tallet på apostlene.

Fyrtøj - Den lille trækasse – en ”fyrlade” - rummer et fyrtøj til at frembringe ild. Fyrtøj var en kasse med to rum, fyrstål af jern og et stykke flint. Desuden måtte man have ”tønner” - noget brandbart materiale - og en svovlstik for at få ild. Fyrtøjet var en uundværlig del af hjemmets udstyr.

Eksotiske krydderier - Krydderier som peber og muskat begyndte at gøre sit indtog i madlavningen i 1600-tallet. Krydderierne kom bla. fra danske skibe, der foretog den lange og farefulde sejlads til fjerne egne som Indien. Med de nye krydderier kom peberkværnen og muskatrivejernet, som ses her.

Øreskål af sølv - Øreskål kaldes disse skåle med to hanke i siden. På skålens ene side er graveret en bladkrans og initialerne LHS EPD. Mesteren for denne skål er IWB, måske Johan Wahlbom. Skålen har også Københavns bymærke 1677.

Hverdag
1658_32