26. mission - I Kristian Zahrtmanns fodspor

Mission nr. 26 - I Kristian Zahrtmanns fodspor

  • Kdø28

8. oktober 2017 kl. 10 - 12

Lav dit eget Zahrtmann billede

Mødested:  Hjørnet af Snellemark og Storegade i Rønne (Kristian Zahrtmanns barndomshjem)

”I Kristian Zahrtmanns fodspor”

”Kom med i kunstmaleren Kristian Zahrtmanns fodspor. På denne mission skal vi undersøge Rønne bys historie på Zahrtmanns tid lidt nærmere. Vi skal besøge steder han boede eller besøgte. Vi skal til familie og venner. Vi starter ved hans barndomshjem på hjørnet af Snellemark og Storegade. Herfra går vi gennem gaderne til Erichsens Gård, hvor hans søster kom til at bo. På Erichsens Gård lader vi os inspirere af Zahrtmanns univers.  Her kan du være med til en spændende og sjov workshop, hvor vi sammen skal skabe et kunstværk med inspiration fra Zahrtmann, som vi fortolker i vores egen tid.”

I workshoppen vil du få rig mulighed for at bidrage med små historier fra din personlige og udendørs legeplads på bedste maleriske vis. Vi skal illustrere, farvelægge og klippe historierne ud for så at samle dem alle i en stor tredimensionel have. Som deltager vil du få indsigt i nogle af de teknikker Zahrtmann selv gjorde brug af og gennem din egen frie fantasi lade dig inspirere af. Alle de kunstneriske indslag til det samlede fælles værk vil vi i sidste ende udstille på Erichsens Gård, så du har mulighed for at invitere familie og venner ind og se resultatet. Kom glad til en sjov dag med farver og fantasi.

Kontaktinfo:

Iben Birch Bech, Bornholms Kunstmuseum 56484386/25265882
Sanne Steenberg Hansen, Bornholms Museum 56950735/60165321