Skærgårdskyst, urter og middelalderhistorie

Menneskets brug af naturens resurser

  • Frennenes

Arrangør: Naturvejleder Thomas Guldbæk

Tlf.: 29 27 59 64

Mail: thomas@brumebi.dk  

Varighed: ca. 2 timer

Mødested: P.plads ved Sportshallen i Svaneke – Sydskovvej 4, 3740 Svaneke

Pris: 1500,-

Turen:

På en vandretur på ca. 2 km bliver I ført gennem det utroligt smukke klippefyldte landskab med en skærgårdsagtig kyststrækning. Vi passerer fiskerboderne fra middelalderens store landinger af sild ud for Frennenæs. Her berettes hvordan middelalderens tro var med til at forme hverdagslivet, madkulturen og ikke mindst handlen. Også middelalderens sygdomsopfattelse og helbredelsesmetoder var en integreret del af madkulturen – der blev opbygget en viden om urterne som vi (måske) kan bruge i dag. Vi ser også andre kulturspor i landskabet og snakker blandt andet om skanser og forsvar.

Turens hovedtema er således menneskets brug af naturens resurser gennem tiderne. Kyststrækning her er en af de bedste botaniske lokaliteter hvis man vil se på gamle nytteurter. Vi smager på naturen og snakker om hvordan du kan bruge naturens skatkammer i dag.

Hvis det ønskes kan turen tilrettelægges som et decideret kryddersnapse-kursus - eller et kursus i ”naturmad” - med tilkøb af aktiviteter med kok og fremstilling af mad. Spørg naturvejlederen om dette.