2. Verdenskrig på Bornholm

Byvandring i Rønne

  • Bombega

2. Verdenskrig på Bornholm

Arrangør:  Sanne Steenberg Hansen. Cand. mag i historie og voksenpædagogik

Tlf.: 22270141

Mail: ssh@bornholmsmuseum.dk

Varighed: 1-2 timer

Mødested: Bornholms Museum Sct. Mortensgade 29, Rønne

Pris: 1500,-

Formidling med særlig vægt på bombningen af Rønne 7. og 8. maj 1945

Bornholms placering i øst var bla. årsagen til et helt andet forløb af besættelsen i 1940-45. Bornholm blev besat en dag senere, tysk lyttepost mod øst, brugt som ”turistø” for tyskernes østersøflåde, brugt som transitrute for modstandsbevægelsen, tyske flygtninge ankom i stort tal, tyskerpiger blev klippet og interneret (retssag fulgte), bombet af sovjetiske fly, befriet og besat engang til nu af Sovjetunionen.  

Denne tur tager deltageren med rundt om nogle af disse centrale temaer. Turen starter i Bornholms Museums udstilling om 2. Verdenskrig, herefter går vi på vandring i Rønnes gader og finder historier fra tiden. I centrum er oplevelserne til nogle af de bornholmere, som skrev til familie og venner og berettede om bombardementet. Gengivelser fra Bornholms Museums righoldige fotoarkiv er med undervejs, således at vi kan sammenligne byen fra dengang og nu. Turen ender i den gamle bydel, hvor bombardementet ramte hårdest.

Som et helt centralt element hører dialogen og diskussionen.

Tur mandag eftermiddag.
Denne tur gennemføres også mandag eftermiddag fra 1. juli til 15. september, hvor man kan møde op, betale indgang til museet og så komme med rundt uden yderligere planlægning og betaling.