8. Bagerpladsen

  • Bagerpladsen

Ad Stormgade og Myregade til Bagerpladsen. Del af Rønnes gamle bydel med brolagte gader og bindingsværks- og grundmurede huse især fra 1800årene.
Den fritliggende, gulkalkede bygning på pladsen er opført i 1870 til brandsprøjte og ligvogn.
I husene på Bagerpladsen og i Vimmelskaftet kan man finde de karakteristiske træk af den lokale byggeskiks udvikling fra 1700tallet til begyndelsen af 1900årene med traditionelle
bindingsværksbygninger og grundmurede huse i lokale, flammede mursten.
Bemærk de små kviste i længen i Vimmelskaftet 32, en almindelig form for tagvinduer, før man fik støbejernsvinduer i midten af 1800årene.
Vimmelskaftet er et af de bedst bevarede gaderum med et snoet og bugtet forløb,
der er fint markeret i brolægningen. Med brede, slidte brosten er kørebanen ført igennem, og ved sidegadernes udmundinger i Vimmelskaftet, der var den vigtigste gade,
er der fint udførte tilslutninger.

Rønne Guiden
Du kan downloade Rønne Guiden som en pdf-fil.

Denne Guide er lavet efter en publikation af Bornholms Museum;
”Rønne Guiden – Historisk guide til byen”.

Nummereringen af steder i denne online guide er den samme, som i publikationen.

English Version of "Historical Guide to Rønne" as pdf-file
Hent Rønne Guiden som:
kml til Google Earth og Google Maps.
gpx til Garmin, TomTom, Magellan, m. fl.
Rønne Guiden til Android
Icon
Rønne Historical Guide