Slusegårds vandmølle

  • Slusegårds Vandmølle - Møllerne på Bornholm
  • Slusegårds Vandmølle - Møllerne på Bornholm
  • Slusegårds Vandmølle - Møllerne på Bornholm
  • Slusegårds Vandmølle - Møllerne på Bornholm
  • Slusegårds Vandmølle - Møllerne på Bornholm
  • Slusegårds Vandmølle - Møllerne på Bornholm

Slusegårds vandmølle ligger tæt ved udløbet af Øle å på Sydbornholm. Her er opdæmmet en mølledam, hvor­til der foruden vandmøllen er tilsluttet et ørredhus.
Til anlægget hører også et klækkehus til udklækning af ørredyngel og et kildehus over en kilde, som forsyner klækkehuset med rent vand.
Vandforsyningen til mølle og ørredhus fra dammen reguleres med stigborde, og til dammen er, også tilsluttet andre stigborde til overløb.

Møllen er etableret i begyndelsen af 1800tallet, mens ørredhuset er opført i midten af 1800tallet af Slusegårdens ejer efter inspiration fra lignende franske anlæg.
Møllehuset er en stråtækt fire fag lang bindingsværksbygning, hvor møllehjulet sidder overdækket i det ene åbne yderfag.
Vandhjulet trækker en enkelt kværn til maling af mel med direkte træk fra mølleakslens gravhjul. Til gravhjulet kan også tilkobles en snorskive, som med et langt endeløst reb kunne trække en sav og hakkelsemaskine oppe på gården.

Efter at have været i meget ringe forfatning tog den nye ejer i 1949, Sv.Å.Christoffersen, samarbejde med Nationalmuseet og Bornholms Museum fat på en større istandsættelse af mølledam og bygninger i 1950erne og 60erne.
Vandmøllehjulet blev fornyet i 1989, og møllens kværn kan nu fungere.
Hele komplekset er unikt, og derfor både naturfredet og bygningsfredet med offentlig adgang.

Hent Møllerne på Bornholm som:
kml til Google Earth og Google Maps.
gpx til Garmin, TomTom, Magellan, m. fl.
Om Møllerne på Bornholm
Denne webside har hentet materiale fra ”Møllerne på Bornholm” Udgivet i 1998 af Bornholms Amt og Carrefour Bornholm.