Røbro mølle

  • Røbro Mølle - Møllerne på Bornholm
  • Røbro Mølle - Møllerne på Bornholm
  • Røbro Mølle - Møllerne på Bornholm

Røbro er ikke den sidst byggede træmølle pa Bornholm, men det er den yngste af de bevarede træmøller.
Mølle og bolig er opført samtidig af L.P.Jespersen i 1885. Røbro Mølle er meget regulær og velbygget, oprindelig med spån på siderne og pap på løghatten samt vinger for kludesejl.

Den ny ejer, H. Chr. Hansen i 1906, moderniserede møllen med selvsvikker omkring 1915 og beklædte sandsynligvis møllen med pap. Den efterfølgende ejer, Karl Knoblauch, fortsatte med installering af motor og mere moderne maskineri i møllen, som i dag står bevaret.
Vingerne var sidst i funktion i 1949, og blev nedtaget 1970.

Der blev i mange år herefter malet skrå i bunden af møllen, hvilket desværre bevirkede, at de øvre etager er meget tilstøvede.
Møllen gik også i forfald, men den nuværende ejer, som overtog møllen for at istandsætte den, har forsøgt at lappe de værste huller, og møllen er ikke håbløs at redde.

Røbro mølle er med sin svans, galleri og gennemkørsel som type værdifuld blandt de øvrige bevarede møller på Bornholm. Den har tillige stor landskabelig værdi.
En redningsaktion for Røbro Mølle vil derfor bestemt være rimelig, men en indsats kan ikke udsættes for længe.

Hent Møllerne på Bornholm som:
kml til Google Earth og Google Maps.
gpx til Garmin, TomTom, Magellan, m. fl.
Om Møllerne på Bornholm
Denne webside har hentet materiale fra ”Møllerne på Bornholm” Udgivet i 1998 af Bornholms Amt og Carrefour Bornholm.