Vasagård i Åker

20. jan. Vasagårdsudgravningerne.

Vasagård overrasker igen!
Fundet er udnævnt til et af Danmarks bedste
Foredrag ved Michael S. Thorsen

Undersøgelserne af centralpladsen fra tragtbægerkulturen (3950-2700 f.Kr. - den første del af DK´s bondestenalder) ved Vasagård syd for Åkirkeby har igennem årene givet helt usædvanlige fund. Også i år har dette vist sig tilfældet.
Centralpladsen ved Vasagård er i tragtbægerkulturen blevet anvendt gennem et længere tidsrum. Pladsen startede som et såkaldt sarupanlæg (3500-2900 f. Kr), som senere udviklede sig til et anlæg afgrænset af kraftige træpalisader (2900-2800 f. Kr.). Centralpladsen udmærker sig ved at være anlagt på begge sider af Læsåen, en af Bornholms største åer. Centralpladsen dækker et område på 615 m x 400 m.
I foredraget vil Vasagård blive præsenteret med nogle af årets fine fund og anlæg. Det er med stolthed, at et af Danmarks Top 10 fund i 2107 kan vises - Danmarks hidtil rigeste runde anlæg. Anlægget blev egentligt fundet i 2016, men udgravningen heraf blev først foretaget i år.
I det runde anlæg er bl.a. fundet et øksefragment af diabas samt flere ildskørnede fragmenter af mejsler, tyknakkede og tyndbladede økser samt skafttungepile, som alle er fremstillet af flint bragt til Bornholm. Derudover er der fundet enkelte flækker, skrabere og flere koncentrationer af skår af sandsynligvis enkelte lerkar i flere stolpehuller. Desuden er fremkommet koncentrationer af større brændte knogler, ligesom der er erkendt meget betydelige mængder af forkullede korn i flere stolpehuller.
Til dette overordentlig rige fundmateriale kan ovenikøbet tilføjes en genstand af kobber – muligvis et fragment af en økse. Det er fuldstændigt unikt, at en genstand af kobber nu er fremkommet fra slutningen af tragtbægerkulturen, men at den netop er fundet i dette runde anlæg, er der en vis logik i.
  • Vasagard17a
  • Vasagaardrundt
Fakta

Hvornår

Hvor

Bornholms Museum Sct. Mortensgade 29, Rønne

Pris

Entré - børn gratis - Medlemmer af Bornholms Museumsforening har fri adgang.
Flere arrangementer
Bytur om bombardementet af Rønne 1945 11.06.18 Bornholms Museum, Sct.Mortensgade 29, Rønne Haverundvisning på Erichsens Gård 16.06.18 Erichsens Gård, Laksegade 7, 3700 Rønne Erichsens Gård - musik i gårdhaven 22.06.18 Erichsens Gård, Laksegade 7, 3700 Rønne