Lydfil afspilles når siden åbnes Baggrundslyden er som mange har hørt det den 4. maj om aftenen 1945. Skratten og knasen og så det berømte budskab fra BBC.

UDSTILLING OM ANDEN VERDENSKRIG
 Russernes BOMBARDEMENTER, og hvordan det var at bo på Bornholm 1940-1946.

Mandag 10. april 2000 - på 60års dagen for tyskernes besættelse af Bornholm - åbnede museet en udstilling om Anden Verdenskrig på Bornholm:

Bornholm 1940-1946 - Tyskerne og russerne på Bornholm

Den afvæbnede, tyske hær vandrer ned ad Vestergade (nu Snellemark) mod havnen i Rønne i den sønderbombede by i maj 1945.

Bornholm i Krig 1940 - 1946
Bogen om Bornholm under krigen og efter russernes "befrielse", fortalt i billeder.

Læs om frihedsbudskabet fra 4. maj 1945

Begivenhederne, der er knyttet til anden verdenskrig, men naturligvis især det ulykkelige efterspil med den russiske "befrielse", er et af de vigtige kapitler i Bornholms historie. Temaet er ofte behandlet i bøger, artikler og udstillinger, bl.a. på Forsvarsmuseet, koncentreret omkring den militære del af begivenhederne og på Nexø Museum, med fokusering på begivenhederne på Nexø egnen.
Når Bornholms Museum har fundet det vigtigt også at vise en udstilling om vores forhåbentlig sidste krig på disse breddegrader, skyldes det primært to ting: For det første har museet, i modsætning til de øvrige udstillere, valgt at fokusere på dagliglivet under krigen; det militære glider i baggrunden. For det andet er der et stort udtalt ønske blandt vore gæster om at få noget mere at vide om begivenhederne 1940-1946.

Ikke mindst skolerne har udtrykt behov for at kunne bruge en udstilling af denne type i undervisningen. Begivenhederne omkring verdenskrigen og russernes bombardement interesserer rigtig mange mennesker. Nu er der en udstilling året rundt, og her kan man både se på bombesplinter, svenskehuse og amtmand von Stemanns pompøse, russiske skrivetøj samt kaffetilsætninger, mørklægningsgardin og en gasbageform! For den ældre generation vil udstillingen vække erindringer om barndommens og ungdommens oplevelser; for de unge er det en påmindelse om, at krig ikke blot er noget, der foregår andre steder i verden - det kan også ramme en selv!

Udstillingen er bygget op som et forløb gennem de seks års historie:

  • Landgangen på Bornholm 10. april 1940
  • Et "hjem", køkken og stue fra 1945; sådan kunne almindelige mennesker have indrettet sig i 1940erne.
  • Lidt om dagligdagens forbrug og vareudbud
  • Lidt om de bornholmske virksomheder; især landbrug og fiskeri, keramikfabrikker, brændselsforsyning og råstoffer
  • Konge og fædreland. Tanker - og genstande - omkring det at være dansk
  • Tyskerpigerne
  • Russernes bombning
  • Tyskerne fornedret og på flugt
  • Personlige beretninger
  • Genopbygningen
Som allerede nævnt er udstillingen ikke mindst møntet på skolerne. Vores museumspædagog, tager meget gerne imod øens skoleklasser og fortæller og viser rundt i udstillingen - eventuelt suppleret med besøg i museets bunker fra 1943 og måske med en tur rundt i Rønnes gader, for at se, hvor man stadig kan opleve mindelser om krigen 1940-1946. Her er virkelig god mulighed for at få den lokale og den "lille historie", dvs. de personlige oplevelser, ind i  undervisningen. Men alle er naturligvis meget velkomne! Læs mere om udstillingen på skoletjenestens hjemmesider. Læs også oversigtsartiklen.

Med venlig hilsen Ann Vibeke Knudsen

Johannes G. Sørensen, der læste frihedsbudskabet boede på Bornholm efter krigen.

Lilli Skjoldager, Rønne, er enke efter journalist Johannes G. Sørensen. Hun mente, at hendes mands mange scrapbøger rettelig hørte hjemme på Bornholms Museum, hvor flere kunne få glæde af dem. Der er formentlig kun få, der i dag nikker genkendende til navnet Johs. G. Sørensen; men hvis man hører stemmen, er ingen, især i den lidt ældre generation, i tvivl: det var Johs. Sørensens stemme man hørte fra London hin lyksalige aften, 4. maj 1945, hvor alle danske, som sædvanligt – og vel fordi man forventede at netop det måtte ske - lyttede til BBC: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.. ”. Johs. G. Sørensen har selv i sine erindringer berettet om befrielsesaftenen: ”Fjerde Maj begyndte trist… Jeg mindes blot en Endeløs Venten… Fra Danmark selv var Efterretningerne højst forvirrende, det ene Øjeblik hejste en lokal Kommandant det hvide Flag, det næste halede han det ned igen. Politiet gik over Jorden og gik under den igen… Vi gjorde Plads til flest mulige Nyheder, baade Verdensnyheder og danske Nyheder, forberedte som Reserve en enkelt lille Redegørelse for, saa vidt jeg husker, nogle russiske Forhold, og haabede saa i øvrigt paa, at Dansk Pressetjeneste og Information ville dænge os til med Telegrammer lige til sidste Minut… Og saa gaar vi da i Studiet. Der kom altsaa heller ikke i Aften noget afgørende… V-signalet, grønt og rødt Lys, elleve Sekunder af Prins Jørgens March – og jeg er paa Luften. Det gaar glat og præcist, først Programoversigten, saa de indledende Ord om Danmark. Hvor mange lukker for Radioen hjemme for at spare paa Elektriciteten, tænker jeg… Pludselig faar jeg et kraftigt Puf i Ryggen. Jeg fortsætter med at læse, et Puf til og endnu et…Journalist Flemming Barfoed staar ved siden af … Vi maa have gjort en slem Fejl tænker jeg… Fejl eller ikke Fejl, Lytterne maa ikke mærke noget, ingen Tumult ved Mikrofonen. Jeg læser en Sætning færdig og lukker Mikrofonen. Flemming stammer, mens han snapper efter Vejret: - Montgomery… Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark… sig det!... Tør du tænker jeg, uden et Ord skrevet, hvor har Flemming det fra? Jo, han er god nok, det er rigtigt. Med en voldsom Anspændelse for at beherske Stemmen gør jeg Tegn til Stilhed, aabner Mikrofonen og siger det, gentager det. Langsomt og nøjagtigt, ikke et Ord maa gaa tabt, her maa ikke snubles. Min Opgave er at tjene dem, der nu sidder og venter Bud fra London – og her er Budskabet… Jeg har at bringe Montgomerys Ord til Danskerne, som jeg har faaet dem. Er de ikke store nok? Jo, sandelig, blot et Dusin, men de vender Danmarks Skæbne …”

Johs. G. Sørensen slutter sin beretning: ”Da Danmark blev besat, faldt det i min Lod at læse Kongens Budskab til det danske Folk. Nu havde jeg læst Budskabet om Besættelsens ophør. Jeg var taknemmelig mod Skæbnen, jeg havde oplevet mit Radio-Livs Højdepunkt.”

I 1950erne flyttede Johs. G. Sørensen til Bornholm. ”Blot for at få frisk luft og skrive til Dagbladet Bornholmeren”. På en vandretur mellem Gudhjem og Salene mødte han Lilli, de blev forelskede, gift – og Johs. blev på Bornholm, ansat på Bornholmeren til 1968; siden nød han sit otium, og døde i 1989. Skæbnen ville at han blev berømt; ”manden med guldstemmen”, hans stemme blev indbegrebet af frihedsbudskabet i Danmark. Mange har udtrykt det således: ”Det bevæger altid dybt inde i hjertet, når man hører frihedsbudskabet fra BBC i London, sådan som det lød den 4. maj om aftenen i 1945”.

til top