![]() |
|
|
|
UDSTILLING OM ANDEN VERDENSKRIG |
|
Mandag 10. april 2000 - på 60års dagen for tyskernes besættelse af Bornholm - åbnede museet en udstilling om Anden Verdenskrig på Bornholm: Bornholm 1940-1946 - Tyskerne og russerne på Bornholm Den afvæbnede, tyske hær vandrer ned ad Vestergade (nu Snellemark) mod havnen i Rønne i den sønderbombede by i maj 1945. |
Bornholm i
Krig 1940 - 1946 Læs om frihedsbudskabet fra 4. maj 1945
Begivenhederne, der er knyttet til anden verdenskrig, men naturligvis især det
ulykkelige efterspil med den russiske "befrielse", er et af de vigtige
kapitler i Bornholms historie. Temaet er ofte behandlet i bøger, artikler og
udstillinger, bl.a. på Forsvarsmuseet, koncentreret omkring den militære del
af begivenhederne og på Nexø Museum, med fokusering på begivenhederne på
Nexø egnen. |
|
Ikke mindst skolerne har udtrykt behov for
at kunne bruge en udstilling af denne type i undervisningen. Begivenhederne
omkring verdenskrigen og russernes bombardement interesserer rigtig mange
mennesker. Nu er der en udstilling året rundt, og her kan man både se på
bombesplinter, svenskehuse og amtmand von Stemanns pompøse, russiske skrivetøj
samt kaffetilsætninger, mørklægningsgardin og en gasbageform! For den ældre
generation vil udstillingen vække erindringer om barndommens og ungdommens
oplevelser; for de unge er det en påmindelse om, at krig ikke blot er noget,
der foregår andre steder i verden - det kan også ramme en selv! |
|
|
Udstillingen er bygget op som et forløb gennem de seks års historie:
Med venlig hilsen Ann Vibeke Knudsen |
| Johannes G. Sørensen, der læste frihedsbudskabet boede på Bornholm efter krigen. Lilli
Skjoldager, Rønne, er enke efter journalist Johannes G. Sørensen. Hun
mente, at hendes mands mange scrapbøger rettelig hørte hjemme på Bornholms
Museum, hvor flere kunne få glæde af dem. Der er formentlig kun få, der i dag
nikker genkendende til navnet Johs. G. Sørensen; men hvis man hører stemmen,
er ingen, især i den lidt ældre generation, i tvivl: det var Johs. Sørensens
stemme man hørte fra London hin lyksalige aften, 4. maj 1945, hvor alle danske,
som sædvanligt – og vel fordi man forventede at netop det
måtte ske - lyttede til BBC: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery
har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har
overgivet sig.. ”. Johs. G. Sørensen har selv i sine erindringer berettet om
befrielsesaftenen: ”Fjerde Maj begyndte trist… Jeg mindes blot en Endeløs
Venten… Fra Danmark selv var Efterretningerne højst forvirrende, det ene Øjeblik
hejste en lokal Kommandant det hvide Flag, det næste halede han det ned igen.
Politiet gik over Jorden og gik under den igen… Vi gjorde Plads til flest
mulige Nyheder, baade Verdensnyheder og danske Nyheder, forberedte som Reserve
en enkelt lille Redegørelse for, saa vidt jeg husker, nogle russiske Forhold,
og haabede saa i øvrigt paa, at Dansk Pressetjeneste og Information ville dænge
os til med Telegrammer lige til sidste Minut… Og saa gaar vi da i Studiet. Der
kom altsaa heller ikke i Aften noget afgørende… V-signalet, grønt og rødt
Lys, elleve Sekunder af Prins Jørgens March – og jeg er paa Luften. Det gaar
glat og præcist, først Programoversigten, saa de indledende Ord om Danmark.
Hvor mange lukker for Radioen hjemme for at spare paa Elektriciteten, tænker
jeg… Pludselig faar jeg et kraftigt Puf i Ryggen. Jeg fortsætter med at læse,
et Puf til og endnu et…Journalist Flemming Barfoed
staar ved siden af … Vi maa have gjort en slem Fejl tænker jeg… Fejl eller
ikke Fejl, Lytterne maa ikke mærke noget, ingen Tumult ved Mikrofonen. Jeg læser
en Sætning færdig og lukker Mikrofonen. Flemming stammer, mens han snapper
efter Vejret: - Montgomery… Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og
Danmark… sig det!... Tør du tænker jeg, uden et
Ord skrevet, hvor har Flemming det fra? Jo, han er god nok, det er
rigtigt. Med en voldsom Anspændelse for at beherske Stemmen gør jeg Tegn til
Stilhed, aabner Mikrofonen og siger
det,
gentager det. Langsomt og nøjagtigt, ikke et Ord maa gaa
tabt, her maa ikke snubles. Min Opgave er at tjene dem, der nu sidder og venter
Bud fra London – og her er Budskabet… Jeg har at bringe Montgomerys Ord til
Danskerne, som jeg har faaet dem. Er de ikke store nok? Jo, sandelig, blot et
Dusin, men de vender Danmarks Skæbne …” Johs.
G. Sørensen slutter sin beretning: ”Da Danmark blev besat, faldt det i min
Lod at læse Kongens Budskab til det danske Folk. Nu havde jeg læst Budskabet
om Besættelsens ophør. Jeg var taknemmelig mod Skæbnen, jeg havde oplevet mit
Radio-Livs Højdepunkt.” I 1950erne flyttede Johs. G. Sørensen til Bornholm. ”Blot for at få frisk luft og skrive til Dagbladet Bornholmeren”. På en vandretur mellem Gudhjem og Salene mødte han Lilli, de blev forelskede, gift – og Johs. blev på Bornholm, ansat på Bornholmeren til 1968; siden nød han sit otium, og døde i 1989. Skæbnen ville at han blev berømt; ”manden med guldstemmen”, hans stemme blev indbegrebet af frihedsbudskabet i Danmark. Mange har udtrykt det således: ”Det bevæger altid dybt inde i hjertet, når man hører frihedsbudskabet fra BBC i London, sådan som det lød den 4. maj om aftenen i 1945”. |