Kulturhistorisk museum med fire udstillingssteder

Telefon 56 95 07 35

Seneste opdatering  08. februar 2008



Arkitekt maa. Kim Thomasen, København blev vinder af den åbne arkitektkonkurrence.

Hans vinderprojekt skal således danne grundlag for den kommende udbygning af Bornholms Museum.


Pressemeddelelse


Vinderforslaget og de øvrige præmierede arkitektforslag.


Bornholms Museumsforening

 

Vinderforslaget er udarbejdet
af
arkitekt maa. KIM THOMASEN, København

Vinderprojektet i arkitektkonkurrencen
Se flere skitser

Nummer to i konkurrencen blev CUBO Arkitekter A/S, Århus
Nummer tre i konkurrencen blev Sergison Bates Atchitects, London
Vindere af indkøbspræmierne blev:
Tegnestuen Bjarne Frost, Århus
Arkitekt maa. Marcel Schwarz og stud. arch. Line Marie Nisted
AA ARKITEKTER A/S, Århus og Kgs. Lyngby
Arkitekt maa Jesper Bo Jensen, København

Pressemeddelelse

Det ny Bornholms Museum skal i fremtiden rummes i et skatkammer – et tårn, et højt, markant bygningsværk, der skaber en værdig ramme om den unikke bornholmske kulturarv.  
Arkitekt, MAA Kim Thomasen har vundet den åbne arkitektkonkurrence, der blev udskrevet af Bornholms Museumsforening for knap et halvt år siden. En enig dommerkomite, med Bornholms Regionskommunes borgmester Thomas Thors som formand og Museumsforeningens formand Christian Dohn som næstformand, har peget på Kim Thomasens meget overbevisende, sikre og veldisponerede projekt, der ikke kun vil give Bornholms Museum en passende og enestående ramme, men også vil betyde et arkitektonisk løft for Bornholms største by, Rønne, ja for hele Bornholm. Hele øen vil med dette bygningsværk få endnu et fyrtårn, og de tre ”musketerer”, Kulturen, Kunsten og Naturen vil samlet, med ny, moderne arkitektur, markere sig i den bornholmske bevidsthed og være med til at sætte Bornholm på verdenskortet.

Kim Thomasens bygværk er dansk arkitektur når den er bedst. Samtidig er det arkitektur, der tager sit udgangspunkt i den gamle bornholmske bebyggelse, de tårnbygninger der siden middelalderen og 1600tallet har stået som selvsikre og markante bygningsværker i det bornholmske landskab. Som byens kirke hæver Kim Thomasens hus sig over den omgivende, lave bybebyggelse. Ligesom kirken med sit tårn er det ny bygværk skabt til fællesskabet og til at rumme de klenodier, som bornholmerne gennem generationer har ønsket blev bevaret for eftertiden.
Foruden den høje bygning bliver der tilføjet en fint indpasset og hensigtsmæssig administrations- og værkstedsfløj langs Smedegade. Projektet tager på bedste måde hensyn til de to bygninger, museet ønsker bevaret, den gamle museumsbygning i Sct. Mortensgade og den gule længe i Rolighedsgade. De nye bygninger respekterer og fremhæver ikke mindst den værdifulde gamle, klassicistiske museumsbygning fra 1920.

Kim Thomasen, København, har modtaget førstepræmien på kr. 225.000
Anden præmien går til tegnestuen Cubo Arkitekter A/S i Århus og er på 175.000 kr.

Et veldisponeret, gennembearbejdet projekt med en fremragende planløsning.
Tredje præmien er gået til London-tegnestuen, Sergison Bates architects.
Præmien er på 125.000 kr.
Et spændende, meget talentfuldt og kreativt projekt. Et bygningsværk som fremtræder som en skulptur i bybilledet.

Fire forslag er blevet indkøbt. De har hver modtaget 50.000 kr. for kreative, visionære og begavede projekter, alle med meget væsentlige kvaliteter:

Tegnestuen Bjarne Frost i Århus*Arkitekt MAA Marcel Schwarz, Christianshavn
AA Arkitekter A/S i Århus
Arkitekt MAA Jesper Bo Jensen, København.

På Bornholm stiller vi høje krav til kvaliteten. Vi har også stillet mange krav til det, vores fremtidige bygning skal rumme og formå!  Vi har ønsket en kikkenborg, et højdepunkt, hvorfra man vil kunne orientere sig, få overblik og udsyn, bedre kunne forstå og overskue sin by, og, også i overført betydning, få indsigt i det sted man befinder sig og i dets kulturarv.
Til gengæld har vi været indstillet på at få vendt op og ned på traditionelle opfattelser af, hvorledes et museumsbyggeri skal tage sig ud. Det helt væsentlige for os har været, at fremtidens museum skal være af en udformning og et format, som vi tror på vil stå sin prøve også hos kommende generationer.
Ikke færre end 125 forslag fra ind- og udland har museet modtaget. Kompetente, kreative, perspektivrige og visionære projekter. Mange, mange mennesker har arbejdet med vores fremtid, tænkt nye og anderledes tanker. Vi føler os både ydmyge, benovede og ærbødige over denne store indsats, men også stolte og taknemmelige over, at så mange har fundet det værd at give deres bud på rammerne for Bornholms Museums fremtid.

At det overhovedet har været muligt at gennemføre denne store arkitektkonkurrence skyldes en fornem donation fra Sparekassen Bornholms Fond. Med 12 millioner kr. har fonden gjort det muligt for os at komme i gang.

Museumsleder Ann Vibeke Knudsen - 25. september 2003

 


Klik på skitser for
mere information

til top