Pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af det nye helleristningsfelt på Nordbornholm.

Pressemeddelelse

Personlig beskrivelse af fundforløbet.

Ekspertudtalelse af Flemming Kaul

Til forside

Helleristninger - Bornholms Hellige Billeder


Overordnede betragtninger

Det helt nyfundne helleristningsfelt ved Sandvig er af overordentlig stor betydning. Ved ét eneste fund er mængden af danske helleristningsskibe blevet forøget væsentligt. Før det ny fund kendtes ialt 99 bevarede helleristningsskibe fra Danmark – heraf de 67 fra Bornholm – nu er mellem 14 og 18 “nye” skibe kommet til. Ikke siden fundet af helleristningsfeltet ved Madsebakke for 120 år siden er et så stort helleristningsfelt fremkommet. Det er ikke kun mængdemæssigt (antallet af skibe), at de ny fund er af stor betydning. Der er mange spændende detaljer ved skibsbillederne, som skal undersøges og udforskes, og der skal sammenlignes nøje med tilsvarende skibsbilleder fra Sverige og Norge. Vi har “i ét hug” fået en masse nye brikker til forståelsen af de mærkelige religiøse billeder fra den fjerne bronzealder. Et af skibene ser ud til at bære et solbillede på stativ. Det fortæller om tankerne om skibet som hjælperen eller bæreren af solen på dens rejse over himlen. Her er der formentlig tale om en afbildning af et kultskib, hvor solbilleder på stativer blev sejlet rundt ved årets kultiske processioner, hvor sejlads med skibe indgik.

Variationen blandt skibsbillederne er meget stor. Dette tyder på, at de er indhugget over en længere periode. Udfra en første vurdering af skibenes form, så tilhører de alle yngre bronzealder, men måske kan nogle enkelte være indhugget i den tidligste del af førromersk jernalder. Dette giver en dateringsramme på mellem 1100 og 400 f.Kr. En større del af skibsbillederne kan meget vel tilhøre bronzealderens sidste tid eller overgangen til førromersk jernalder, d.v.s. tiden mellem 700 f.Kr. og 500 f.Kr. En tværstreg i forhold til et af skibsbillederne kan muligvis være en styreåre. I så fald står vi overfor Danmarks første skibsbillede med styreåre. Da man ikke brugte styrerårer på skibene før omkring 500 f.Kr. må dateringen af dette skib ligge her omkring. Nogle af skibsbillederne ligner lidt dem fra den nærliggende Madsebakke, og også her finder vi skibsbilleder fra den allersidste del af bronzealderen. Det bliver et spændende arbejde nærmere at sammenligne de nufundne skibsbilleder med tilsvarende skibsbilleder fra nær og fjern – fra den skibsglade bronzealder.

Flemming Kaul, Nationalmuseet