|
Rønne den 7
nov. 2004
Personlig beskrivelse af fundforløbet
Da jeg om morgenen d. 14. okt. undersøgte det nye felt var lysforholdene
med mig. Solen stod lavt i sydøst og dannede en fin skyggevirkning på
solkorset og det ene skib. De svagt indhuggede ristninger kan være uhyre
vanskelige at se ved dagslys, så lige netop denne dag på denne tid af året
tilsmilede lykken mig. Da jeg så begyndte nøjere at undersøge
skibsbilleder, så jeg ved siden af et andet større og mere tydeligt skib
med snabelstævn – og endnu et par furer var svagt synlige – de kunne ikke
umiddelbart identificeres som skibe. Ved normal dagslys eller i gråvejr er
motiverne således vanskelige at se. De senere opdagede skibe er svagt
synlige ved skrålys ved nat. Ved brug af den såkaldte frottageteknik, som
er en afgnidning med karbonpapir på et stykke papir der er lagt på
klippen, kan figurerne imidlertid ses tydeligt, og det er da også ved den
teknik at resten af helleristningerne blev fundet.
Hovedparten af helleristningerne lå på den tilstødende matrikel, hvor vi
ikke havde nogen aftale om adgang. Jeg opsøgte straks ejeren, som var
hjemme, og de nye helleristninger blev vist ham. Ejeren viste stor
interesse for, at der muligvis kunne findes mere på hans del af klippen.
Jeg fik lov til at rydde buske og krat i det omfang det var nødvendigt.
Billedkunstner Martin Stoltze, som står bag helleristningsudstillingen på
Bornholms Museum, dukkede op, da han havde fået nyheden via Finn Ole
Nielsen. Resten af dagen hjalp han med at rense klippen af, rydde krat og
lave frottager. Via frottagerne fandt vi i alt 7 skibe, et solkors, en
spiral og 25 skåltegn på den nordøstlige del af klippen samt et skib og 8
skåltegn på den sydlige del.
Om aftenen lørdag den 16 okt. mødtes jeg med Jesper Jespersen og Finn Ole
Nielsen begge fra Bornholms Museum, og med ejerparret af den nordlige del
af klippen. Formålet var at vise helleristningerne frem samt se, om der
kunne findes flere skibe ved hjælp af skrålys. Dette sker ved at man
sender lyset lavt henover klippen. Herved dannes skygger, som tegner
skibsbillederne. De svagt indhuggede ristninger, der på denne måde er
blevet synliggjort, kan fotograferes,
 og på denne måde kan ristningerne
yderligere dokumenteres. Der kom ikke flere motiver frem ved den
lejlighed. Nogle af skibene var svagt synlige ved denne metode. I dette
tilfælde kan det således konstateres, at den bedste metode, hvorved
motiverne kan synliggøres er ved hjælp af frottage-teknikken.
Onsdag den 20 okt. var vi igen på feltet. Denne gang havde jeg Rene
Lauersen fra Bornholms Museum med mig. Det var det nordvestlige parti, som
vi var interesserede i. En del krat skulle ryddes, hvad Finn Ole Nielsen,
der også var dukket op, hjalp til med. Efter at der var lavet en frottage
af det nyligt rensede parti, kunne vi lægge yderligere 7 skibe, en
slangeagtig figur og 18 skåltegn til de tidligere fundne figurer. I alt er
der nu 14, muligvis 18 skibe, en spiralfigur, en slangefigur og 53
skåltegn på det samlede nye felt.
Efterfølgende har jeg undersøgt det sydlige parti, som er det største
arealmæssigt. På dette parti havde vi et skib og 8 skåltegn i en hulning.
Men trods af omhyggeligt frottagearbejde og natbelysning har der kun vist
sig et skib ekstra som svagt kan ses på en frotage. Skibet består af en
enkel fure løbende øst vest, med en stævnfure i øst og to stævnefurer i
vest, skibet ligger ved det ovenfor omtalte skib i den samme hulning. På
trods af at vi kun har fundet et skib mere på den sydlige del, så
fortsætter vi dog ufortrødent med at lede videre. Erfaringen viser, at
selv om der umiddelbart intet er at se, kan der på grund af forvitring
alligevel gemme sig motiver der er så udviskede, at der må tages andre
teknikker i brug, samt tålmodighed for at finde dem.
Mogens F. Jensen - Bornholms Museum |
Helleristninger
- Bornholms
Hellige Billeder