|
Rønne den 7
nov. 2004
Pressemeddelelse fra
Bornholms Museum
Den 14. oktober 2004 kl. 0915 blev et nyt helleristningsfelt fundet på
Nordbornholm i Sandvig by. Stedet vil ikke blive nærmere angivet, da
feltet ligger på to matrikler i private haver. Helleristningerne vil af
samme grund ikke blive gjort offentlig tilgængelige og ikke synliggjort
ved opmaling.

Helleristningerne blev fundet af museumsassistent Mogens F. Jensen,
Bornholms Museum, der den pågældende morgen arbejdede på et
helleristningsfelt i nærheden, hvor Bornholms Museum i disse år er deltager i EU-RANE-projektet (Rock Art in Northern Europe).
Bornholms Museum ved museumsinspektør Finn Ole Nielsen havde fået en
meddelelse fra den ene af de to grundejere, hvor de nye helleristninger
findes, om at han havde renset det store klippeparti for jord og vækster.
Efter aftale kunne vi nu undersøge klippen for eventuelle helleristninger,
og opgaven blev overdraget til Mogens Jensen. Kort tid efter var det
nyfundne helleristningsfelt en kendsgerning og meddelt Finn Ole Nielsen
pr. tlf. På daværende tidspunkt var et hjulkors/solkors og to-tre skibe
erkendt. Resten af dagen gik med at finde flere figurer.
Klipperne, hvorpå helleristningerne findes, er en skrånende flade
orienteret mod øst med en smuk udsigt over Østersøen med Christiansø
liggende i horisonten. Ser man mod nordvest hindres udsynet delvis af
træer og huse, men mellem hindringerne øjnes Hammerknuden. I oldtiden har
der været udsigt i en bue på 180º fra Hammeren ud over havet mod
Christiansø i øst og videre til Madsebakke i syd, på alle måder et
velvalgt sted at placere de fine helleristninger, solopgangen vil kunne
ses ude over havet hele året igennem.
På det nordligste og højest beliggende parti er der placeret 15 skibe, en
fure, som muligvis er et ufærdigt skib, et hjulkors/solkors, en
spiralfigur, en slangelignende figur og 45 skåltegn. De fleste skibe er af
samme type som ses på andre helleristningsfelter på Bornholm og som er fra
den yngre bronzealder ca. 900 f. kr. til 500 f. kr. To skibe er af en form
som ses på et felt ved Karlskrona i Blekinge, ét skib ligner et på feltet
Blåholthuse vest for Allinge kun få km derfra. To af skibene ser ud til at
være hugget oven i to mulige ældre skibe, hvor køllinje og
køl-forlængelsen fra det gamle skib svagt anes under det yngre skib. Det
ældste skibs kølforlængelse synes inddraget i det nye skibs konstruktion.
Med disse to delvis skjulte skibe er der muligvis 18 skibe på denne del af
feltet, men en nærmere undersøgelse af de lave indhugninger vil være
nødvendig for at kunne afsløre ældre skibsbilleder, der er overhugget ved
tilføjelse af senere skibsbilleder.
På den sydlige og største flade er der ét skib og 8 skåltegn. Skibet er af
en type som ikke er set på Bornholm før. Det er af en form nærmest som en
kane, hvor furen, som danner skibet, er bredest i den vestlige ende hvor
den kraftigt svungne stævn også findes. Et skib med en lignende
stævnudformning findes i Bohuslen i Vest-Sverige. Skibet ligger i en
naturlig hulning, som dog ser ud til at være bearbejdet flere steder,
hvorved der er skabt en stor skål med en diameter på ca. ½ m. desuden er
der placeret tre skåltegn i kanten.
De første arkæo-astronomiske betragtninger: Feltet adskiller sig fra andre
bornholmske helleristningsfelter ved at skibene er orienteret så deres
køl-retning eller sejl-retning er nord - sydgående, dog har tre af skibene
retning mod øst, som også er retningen mod Christiansø. Hvad angår
nordretningen som skibene har, er der kun få skibe på andre felter, som
har denne retning. De fleste andre skibe såvel som solkors er orienteret i
forhold til solens opgang og nedgang på henholdsvis dagene omkring
midsommer og midvinter samt fire andre tidspunkter i løbet af året. De
almindeligste retninger er ellers på de bornholmske ristninger således mod
nordvest eller nordøst eller tilgrænsende retninger, mens rent eller
næsten rent nord-syd er noget nyt.
Mogens F. Jensen - Bornholms Museum |