|
Foredrag på Bornholms Museum lørdag den
4. juni kl. 14
Guldet i mulden
For
de fleste mennesker, der ikke er landbrugere, ser nypløjede og harvede
marker stort set ens ud, med en stor måske lidt bugtet flade af gråsort
jord. Men de enkelte marker kan være meget forskellige både på
overfladen og nede i jorden, hvor nogle kan gemme på mange hemmeligheder
og skatte. Og der er mange skatte gemt i den bornholmske jord.
Bornholm er den landsdel i Danmark med flest oldtidsminder og absolut
flest fundne oldsager i forhold til øens størrelse. Det skyldes i høj
grad de meget aktive bornholmske amatørarkæologer, som ofte går på
markerne, med eller uden metaldetektor, og gør fine fund fra oldtiden.
Fundene bliver afleveret på Bornholms Museum, som hvert år sender ca.
1000 særligt fine oldsager, de såkaldte danefæ, til Nationalmuseet, til
nærmere behandling, inden de ofte kommer tilbage til øen.
Det er emnet for det foredrag om danefæ, som overinspektør ved
Nationalmuseet, arkæolog Peter Vang Petersen, holder på Bornholms Museum
lørdag den 4. juni kl. 14-15. Han vil fortælle om nogle af de mange fine
fund fra Bornholm gennem de senere år, og hvordan de mange oldsager er
brikker i puslespillet til en bedre forståelse af oldtidens samfund.
Foredraget arrangeres af De Bornholmske Amatørarkæologer sammen med
Bornholms Museum.

"Derfra min verden går"
Udstilling
med fotos af personer bosiddende og arbejdende på Bornholm, taget af
Suste Bonnén
Udstilling med fotos af børn på Rønne
Børneasyl og historien om "Asylet"
Udstillingen åbner den 15. juni
Livet
er en leg - på Bornholms Museums fire afdelinger
Mange
familier med børn, eller bedsteforældre med børnebørn, besøger
Bornholms Museums fire afdelinger. Igen i denne sæson bliver der
endnu flere muligheder for dem. På alle fire afdelinger
er der en "legekurv". Her finder man bolde, sippetorve, elastikker,
spil og andre spændende legesager. Ikke mindst ting til brug for
gamle fælleslege for voksne og børn - reb, dåser, klude, pinde mm. I
kurven finder man også et lille hæfte med forslag til lege. Vi
håber, at små såvel som store gæster vil gå på opdagelse i kurvene
og ikke mindst bruge vores dejlige arealer til hyggelig og sjov
samvær mellem voksne og børn. Her er der også muligheder for at slå
sig ned og nyde enten egen mad og drikke eller købe is og drikkelse på
museet.
|