Ved indgangen til Arsenalet – Venedigs store skibsværft, som i dag bl.a. huser dele af den årlige (på skift kunst og arkitektur) Biennale – kan man komme til at hilse på en magtfuld løve.
Løven har holdt vagt her formentlig siden den kom til Venedig – som krigsbytte – i 1687. Indtil da havde den vogtet indgangen til Athens havn i Piræus, samtidig med at den fungerede som fontæne. En vandstråle stod ud af gabet på den og på ryggen kan man stadig se rester af de rør, der en gang førte vandet frem.
Det var den venetianske flådes øverstbefalende, Francesco Morosini, som fik fingre både i denne og andre løver i Athen. Der er næppe nogen anden europæisk by, der rummer så mange stenløver – for den vingede løve, Markusløven, er netop Venedigs vartegn.
Det som gør løven til noget særligt for os fra Norden er de slyngede bånd med runer, som man stadig tydeligt kan se på begge sider af løven. Desværre er selve runerne så medtagne, at ingen har været i stand til at tyde den besked, som vore forfædre har hugget i løven i 1040, hvor nogle vikinger var sendt til Athen af den byzantinske kejser, for at bekæmpe et oprør. Man ved, at nordiske vikinger gik i byzantinsk krigstjeneste i 1000tallet og nogle blev endda optaget i kejserens særlige livgarde i Konstantinopel, ”væringegarden” kaldtes de.
Runekyndige mener, at runerne er af mellemsvensk oprindelse. For os andre, ikke så kyndige, minder de slyngede bånd påfaldende om de runebånd, man finder på bornholmske sten. De bornholmske runer har kristne symboler og er også fra 1000tallet, ligesom budskabet på den vandspyede løve fra Piræus.
Først omkring 1800 opdagede man, at der var ristet runer på den stolte løve, og da var de allerede vanskelige at tyde.



 

På søfartsmuseet i Venedig kan man se et forsøg på at tolke runerne på den ene side af løven. Og her kan man til sammenligning se, at runerne på Klemensker 3 stenen har sine runer i et bånd på samme måde.
Selv om det ikke skulle være en bornholmer, der var så frimodig at riste en meddelelse i Grækenland for 1000 år siden, så er der da alligevel god grund til at gå hen til Campo Arsenale og hilse på en løve med en særdeles lang og for os ikke helt uvedkommende historie.

Kilder: Søfartsmuseet i Venedig og Else Roesdal i Sfinx, nr. 2, 1998. Fotos: Niels-Holger Larsen.

Denne runeløve er også en god anledning til at gøre opmærksom på, at Bornholms Museum bl.a. har lagt en runeguide ud på nettet til almindelig fri afbenyttelse. Den kan sågar hentes ned på mobiltelefonen. Guiden finder man på museets hjemmeside, http://www.bornholmsmuseer.dk/guider/