At slotte, herregårde og større gårde har båret navn så langt tilbage i tiden, vi kan komme via de skriftlige kilder, er velkendt for de fleste. Skikken med at navngive mindre gårde og huse, ja sågar villaer, er langt senere. Stednavnetypen kendes i det øvrige Europa fra 1600-tallet og i Danmark fra slutningen af 1700-tallet. En af de første, der tog skikken til sig her i Danmark, var greve Reventlow på Brahetrolleborg på Fyn, der sammen med sin kone Sibylle og digteren Jens Baggesen i 1787 i forbindelse med udskiftningen gav navn til stort set alle de bebyggelser, der fandtes på godset. Det er næppe forkert at sige, at disse navnetyper siden har dannet skole ved navngivningen af mindre gårde og huse overalt i Danmark. Skikken er vel nærmest uddød i dag, men var i anvendelse op i 1900-tallet. En af de navnegrupper, vi træffer i disse stednavne, er gruppen med efterled, der ikke angiver bebyggelse. Her er en lille smagsprøve på de nyere bornholmske gård- og husnavne.

Navnetypen kan spores overalt på øen med efterled som minde, ly, lyst, fryd, håb, ro og hvile – og flere endnu.
 
Den hyppigst forekommende gruppe er navnegruppen på minde. Den findes repræsenteret på hele øen og i næsten alle sogne.

Forledsmaterialet er fortrinsvis slægts- og personnavne og passer fint til efterleddet (= erindring). Gennemgår man hele materialet, finder man næsten alle de gamle bornholmske slægtsnavne repræsenteret, hvilket næppe kan overraske, eftersom en betragtelig del af den bornholmske befolkning på den tid tilhørte bondestanden.
Navne som: Bidstrupsminde, Colbergsminde, Duesminde (i Poulsker, billedet herover), Grønbecksminde, Hjortsminde, Julsminde, Kofoedsminde, Kæmpesminde, Køllersminde, Pihlsminde, Sommersminde og Westsminde taler sit tydelige sprog om ønsket om at bevare slægtens ry for eftertiden. Også et par enkelte af de mange sen-navne: Carlsensminde, Ipsensminde, Jensenminde, Olsensminde og Poulsensminde har repræsentanter i navnegruppen.
Fornavnene fordeler sig overraskende nok nogenlunde ligeligt mellem kvinder og mænd. Man ville måske tro, at kvinder havde fortrinsret her, men sådan er det ikke. Alle navnene er typiske for datidens fornavneskik, nemlig mandsnavne som: Allan, Christian, Edvard, Ejnar, Jakob, Jørgen, Ludvig, Morten, Ole, Povl, Tor og Vilhelm, og på spindesiden: Anna, Bodil, Elise, Ellen, Else, Karen, Margrethe, Martha, Nethe og Signe – alle efterfulgt af –minde.

Selv om personnavne er i overtal, har der også været andre muligheder, fx Fædresminde, Hyrdensminde, Trægaardsminde, Tækkersminde (i Klemensker, billedet her til højre) og Vietsminde.

Den næsthyppigste navnegruppe er navne på –ly, der til gengæld sjældent er sammensat med personavne, selv om de da nok skal findes. Almindeligst blandt forleddene er ord på terrænformationer, vanddrag og bevoksning.

Bakkely, Bjergly og Højly er højfrekvente blandt navne på –ly, hvilket også gælder navne som Bækkely, Kærly, Søly og Aaly. Størst er imidlertid gruppen bevoksning, hvor forled som alm, ask, birk, bøg, eg, gran, pil, for slet ikke at tale om skov med adskillige eksempler passer fint sammen med –ly. Endelig også det lidt mere poetiske Aftenly, ja selv et Ammely er der blevet plads til. Det bør her bemærkes, at man i Olsker sogn så sandelig har taget ly til sig. Her er der rigtig mange af slagsen.

Den sidste af de store grupper er –lyst, hvor forledsmaterialet slet ikke er så enkelt at gruppere. Der er meget få personnavne, dog Johanne, Marie, Margrethe, Sofie, enkelte personbetegnelser, nemlig Jomfrulyst, Frøkenlyst, Munkelyst og Vennerslyst (i Bodilsker, billedet her til venstre). Men ellers skal blot nævnes de hyppigst forekommende navne: Arbejdslyst, Virkelyst, Landbolyst, Landlyst, Nordlyst, Sølyst, Strandlyst.
Resten af materialets efterled har kun få repræsentanter. Det gælder efterled som –fryd, hvor navnet Skovfryd er langt den hyppigste, men også navne som Ungdomsfryd, Lyngfryd, Strandfryd og Søfryd er velkendte størrelser.

Navne på –håb er sparsomt repræsenteret, men et par eksempler af typen er Godthaab, Ejershaab og Fælleshaab (i Bodilsker, billedet her til højre) vidner om en optimistisk landmand.
Efterleddet –ro og –hvile indskrænker sig til nogle få faste eksempler, nemlig Aldersro, Lindesro, Morgenro og Skovsro, samt Aldershvile og Fredhvile. Endelig skal nævnes –blik og –prøve: Breidablik og Lykkens Prøve.
Årsagen til, at mange betragter disse navne som stereotype, hænger vel sammen med, at det samme forled indgår i mange navne, fx ordet sø i navne som Søro, Søfred, Søfryd, Sølyst, Søly. Og det samme efterled går igen og igen ganske vist med forskellige forled, fx Aldersminde, Fredsminde, Fjordsminde, Edvardsminde, Marthasminde, Kofoedsminde. Alligevel er denne betragtning for unuanceret. Der er faktisk tale om ganske store forskelle, hvad angår udbredelse og forledstyper i de enkelte navne.
Adskillige af disse stednavne er formentlig dannet ud fra forbilleder – lokale, nationale eller endda internationale. Her en lille smagsprøve fra materialet (med både konkrete og abstrakte efterled):
Sorgenfri, Charlottenlund, Fuglsang, Vesterled, Hvidøre, Christiansø, Hammershus, Trekroner, Fredensborg, Springforbi. Navne der vidner om udlængsel: Rom, Niagara, Kina, Sibirien, Orient eller måske er der snarere tale om, at bebyggelserne har ligget lidt vel langt fra alfarvej. Andre har valgt deres navn med et humoristisk glimt i øjet: Godtkøbsdal, Villa Vove, Farmen, Olivendal, Sodoma.
Mange af disse navne er i dag gået i glemmebogen. De indbyggede felter til husnavnet i gamle villaer, huse og mindre gårde er for størstedelens vedkommende tomme. Heller ikke turen ud ad Haslevej er den samme, nu hvor Valodia er væk. Huset står der ganske vist, men navnet – det er forsvundet.

Lilliane Højgaard Holm, Rønne okt. .07