Der findes på Bornholms Museum en ganske enestående samling optegnelser og portrætter af den velstillede del af Rønnes borgerskab fra begyndelsen af 1800tallet til omkring 1890.
Det er den gudbenådede læge, teatermand, politiker mm. Søren Kabell, der fandt på at sammenskrive et stort værk om Rønne Theaters historie og især de mange mennesker, der havde haft deres gang i huset siden starten i 1818. Værket var færdigt i 1892.
For den teaterinteresserede er det en appelsin i turbanen. Her får man i detaljer at vide, hvad der er spillet i Rønne Theaters første 75 sæsoner, og ikke mindst hvem det er, der har optrådt på de skrå brædder.
For folk med lokalhistorisk fokus er beretningen en rig kilde til datidens personalhistorie – og det ikke mindst, fordi der sættes ansigter på mange af de mennesker, der har haft deres gang i den gamle kulturinstitution.

Søren Kabell, der ses på billedet til højre, fortæller i forordet, at han har brugt fire år på at sammenskrive teatrets historie. En vældig historiefortælling, som da også blev delvis publiceret i allerførste årgang af Bornholmske Samlinger i 1906.
Enkelte af portrætterne blev gengivet i den ikke særlig gode teknik, der var til rådighed dengang. Ikke færre end 159 portrætter er gengivet i den meget smukke, håndskrevne bog, hvorom Søren Kabell skriver, at han havde tænkt, at Theatret skulle bekoste et smukt skrevet eksemplar til opbevaring, men da Theatret fattedes penge og da man i øvrigt kunne frygte, at der ved en afskrift sneg sig mange fejl ind i teksten – ja så besluttede han at gøre det selv. Hvilken indsats – først at indsamle de mange data, som også kan få slægtsforskere til at slikke sig om munden - og så gøre dem tilgængelige.

Som et eksempel fra bogen gengives her portrættet af ”Toldinspektør Wolffsen”, der var en af Theatrets direktører fra 1821 til 1836.
Han er kendt af historieinteresserede bornholmere som den modige kaper, der skaffede sig en formue under englænderkrigene i begyndelsen af 1800tallet - og tabte den igen.
Søren Kabell skriver om ham: ”Caspar Henrik Wolffsen, "Ridder Wolffsen", som han almindeligvis kaldtes, var født 16.12 1781 af skibsfører i Rønne, Christian Leegaard Wolffsen og Else Cathrine Boss. Han var skibsfører, blev i krigen 1807 månedsløjtnant og fik kaperbrev, men mistede sin skonnert Skuld ved forlis tæt udenfor Rønne. Derpå drev han i nogen tid fiskeri, kom i 1820erne ind i toldfaget, nævntes 14.7.1829 som konstitueret, blev så toldinspektør efter Lohmann og døde 29.11.1836 i Rønne. Under krigen blev han ridder. Under Frederik VII’s besøg på Bornholm som kronprins var han velset af denne som omgang og skal have været en jovial, levelystig mand, hvad billedet til højre (fotografi efter et pastelmaleri fra hans 27.-28. år, tilhørende hans datter af andet ægteskab, enkefru Hasselriis) just ikke viser. Han var første gang gift 1804 med Marie Elisabeth Undahl, datter af kommandant på Bornholm, Andreas Undahl. Hun døde i 1808. Gift anden gang med Johanne Sabine Behrens, f. i København.”
Så vidt Søren Kabell.

Wolffsen regnes for en af bornholmsk søfartshistories mest farverige personligheder. Han var både vestindiensfarer, kaperkaptajn, senere smugler og endelig toldembedsmand.
For sine bedrifter som kaperkaptajn under Englandskrigen (1807-14), hvor han i alt kaprede op mod 30 "priser", blev han den 28. juni 1809, som 27-årig, slået til ridder af Kong Frederik VI. Det skete, ikke mindst fordi han tre uger tidligere havde erobret en kanonbåd fra den engelske marine.
 

Wolffsen havde også store sorger. Hustruen Maria fødte to børn, først Else Cathrine Wolffsen (1806-1825), der døde som 18-årig af sorg, da hun så skibet, som hendes kæreste, den senere læge Boe Bojesen, skulle være med, forlise udenfor Rønne og alle ombord druknede. Det viste sig, at kæresten var kommet for sent til skibets afrejse fra England, men da han ankom måneden efter, var hun allerede begravet.

I Søren Kabells teaterhistorie finder vi et billede af den unge Bojesen. Kabell fortæller om ham, at han var født 1804 ved Ringkøbing, kom til Rønne, blev ansat på kontor og forlovet med Caspar Henrik Wolffsens datter. Da hun døde i 1825 besluttede hendes far, at hendes mødrene arv skulle benyttes på hans studier. Bojesen blev uddannet som læge i 1834 og praktiserede i Skive fra 1839-1854.
Han optrådte på Rønne Theater fra 1820-1825, i alt 34 gange i 21 roller.

I 1808 havde Maria Wolffsen født familiens andet barn, sønnen Andreas Frederik Wolffsen, men fødslen tog så hårdt på hende, at hun døde i barselsseng og den nyfødte søn levede blot et døgn. Maria Elisabeth Undall Wolffsen blev, sammen med barnet, begravet på Assistens Kirkegaard i København.