|
Undervisningsmateriale:
DBJ
Rejseliv
Udstillingstekster:
DBJ
Rejseliv
Om DBJ´s
historie
PDF-filer
af alle tekster
Links:
DBJ
Jernbanemuseet
Gudhjem Museum
|
Rejseliv
”At rejse er at leve”,
skrev H.C. Andersen. Han besøgte nu aldrig Bornholm. De fleste, der
rejste på den tid
var søfolk, præster og embedsfolk. Og kongelige, adelige, rige folk og
kunstnere som H.C. Andersen. Deres rejser skulle være opdragende og
dannende. Storslået natur - bjergområder f.eks. - var attraktive mål.
Dårlige veje var skyld i, at øens interne trafik var beskeden.
Postvognen fragtede gods og godtfolk. Afgik kl. fem morgen fra Rønne og
ved sekstiden aften fra den anden side af øen. Men en behagelig rejse
var det ikke. Over vand var der til gengæld livlig trafik. Bornholmske
landbrugs- og håndværksprodukter, smør, vævede stoffer, keramik og
bornholmerure fandt vej til resten af Danmark og udlandet. Først med
dampskibene, der med fast forbindelse kom til Bornholm i 1860erne, var
det muligt at komme nogenlunde ubesværet til og fra øen. I kølvandet
blomstrede en turisme op. Det var Bornholms eksotiske og urørte natur
der trak.
1804
Peder Nicolaj Skovgaard ”Beskrivelse over Bornholm”, er første bog,
hvori Bornholm omtales som rejsemål.
1843
Første dampskib mellem Bornholm og København. Bornholmerne mener ikke,
der er brug for dampskibstrafik.
1850erne
Turistrejserne til Bornholm begynder. De fleste turister er tyske. De
søger den utæmmede natur på Nordbornholm, klipperne og sprækkedalene.
Postbåden sejler ugentligt mellem Rønne og København. Båden tager også
passagerer med.
1857
Dampskibet ”Merkur”, i folkemunde kaldet ”Varpelars”, indsættes mellem
Bornholm og København via Ystad og Trelleborg.
1866 ”Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866” stiftes. Fra nu af regelmæssig
rutetrafik mellem København og Bornholm. Selskabets første skib
”Scandia” har 35 køjepladser og én afgang pr. uge, fra 1870 to afgange.
En gang om ugen anløber skibet Ystad og Trelleborg.
”Bornholm, Skitse for Turister” af T. Smit, udkommer. Beskriver primært
naturen (klipperne m.m. på Nordbornholm), rundkirkerne og Hammershus.
1873
”1866” indsætter deres andet skib, ”Heimdal”, på ruten Rønne-København.
Skibet har 50 køjepladser.
1877
”Østbornholmske Dampskibsselskab” stiftes. Selskabet opretter sejlads på
ruten Nexø-Svaneke-Gudhjem-Allinge-Hasle- København.
1879 ”Bornholm i Billeder og Tekst” af P. Chr. Hauberg, som i 1885
begynder udgravninger af Hammershus.
1887
Første natbåd mellem Rønne og København. Ruten lukker og flytter til
Køge i 2004.
1889
”Bornholm, illustreret Vejleder” af J.A. Jørgensen. Den første bog for
rejsende om Bornholm. J.A. Jørgensen er skolelærer og aktiv
amatørarkæolog. I 1893 er han med til at stifte ”Bornholms
Museumsforening” (Bornholms Museum).
1894 De
tyske turister efterspørger især gode hotel- og badeforhold.
Østersøbadet i Sandvig bygges. Badehuset skal servicere turisterne og
har både lokale og tyske anpartshavere.
1896
Blanchs Hotel, Bornholms første egentlige badehotel, etableres nær
Hammershus.
1899
Større skibe indsættes på ruten mellem Rønne og København. Bedre komfort
og større driftssikkerhed.
1900
Daglige skibsafgange mellem Rønne og København. Faste sejlruter mellem
Bornholm og Sassnitz, Stettin og Swinemünde (Swinoujscie).
Turiststrømmen fra Tyskland vokser, mange nye hoteller og pensionater
skyder op.
1906
”Foreningen Bornholm” dannes for at ”forebygge, at de naturskjønne
Steder, der maa betegnes som Bornholms Stolthed og Bornholmernes Glæde,
falde i Fremmedes Eje”. Første ”aktion” er køb af jord ved Hotel
Helligdommen i Rø. Senere opkøbes jorde ved Hammershus for at undgå
tyske opkøb.
1907 I
Gudhjem stiftes øens første turistforening.
1914
Første Verdenskrig sætter en stopper for turismen på Bornholm. Først i
1920erne og 30erne vender turisterne tilbage.
”Bornholms Turistforening” stiftes på Dams Hotel i Rønne. I årene efter
stiftes flere turistforeninger.
1919 ”Fjældstauan”,
Danmarks første vandrerhjem åbner i Paradisbakkerne.
1923
Øget antal tyske turister på Bornholm efter oplysninger om helbredende
radiumkilder på øen.
1924 De
første dieselmotorskibe sættes ind på rutetrafikken mellem Bornholm og
København.
1929
”A/S Dampskibsselskabet Østersøen” opretter rute mellem Bornholm og
Ystad.
1929
Allinge-Simrishamn sejlrute åbner, tidligere har ”Østbornholmske
Dampskibsselskab” sejlet på ruten. De første rutebiler - under
jernbanerne - sættes ind. I 1939 er der ti busruter.
1934
DBJ (De Bornholmske Jernbaner) og ”1866” åbner i sommermånederne
rejsebureau i Sandvig og Gudhjem.
Flere vandrerhjem åbner. I årene op til Anden Verdenskrig er der en øget
turiststrøm til Bornholm.
1940
Anden Verdenskrig begrænser turiststrømmen. Flyrute mellem København og
Rønne, 2-3 daglige afgange.
1940erne
Turismen begynder så småt efter Anden Verdenskrig. Med det økonomiske
mirakel i Tyskland, vender de tyske turister tilbage. Tyske
rejseselskaber organiserer ture til Bornholm. Mange svenskere finder vej
til øen.
1947
”Krølle-bølle” figuren ”opfindes” af Ludvig Mahler.
1950erne
Skolerejser bliver almindelige.
1973
”A/S Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866” overgår til
”Bornholmstrafikken” og bliver statsejet selskab. Pr. 1. maj 2005
overgår Bornholmstrafikkens aktiviteter til aktieselskabet
Bornholmstrafikken.
|