Stenby mølle

Stenby Mølle er den ældst bevarede hollandske mølle på Bornholm.
Den er lille i forhold til andre træmøller fra samme periode og ikke så rigt udstyret med maskiner,
men har i dag høj bevaringsværdi blandt de øvrige bevarede møller.
Møllen er opført 1857, og h fra starten været klinkbeklædt, som det var bevaret under den seneste spåntækning.
En ny ejer i 1898, J. A. Boss, startede en modernisering af møllen, formentlig først med selvsvikker, senere en motor.
Der blev også etableret bageri 1914, som fungerede indtil 1930erne. En ny motor kom til i 1940erne.
Mølledriften ophørte i slutningen 1950erne, hvorefter motor og motorhus blev fjernet.

Flere ejere har siden hen forsøgt at bevare og restaurere møllen. 1965 blev tinglyst en deklaration, som forpligtigede ejer til at indhente tilladelse til nedrivning eller ændring hos Nationalmuseet,
Bornholms Museum og Fredningsnævnet for Bornholms amt.

På initiativ af den nuværende ejer, Ove Nielsen, blev der i 1987 dannet en støtteforening.
En restaurering blev igangsat med bistand fra Bornholms museum, som dengang kunne sætte arbejdskraft til rådighed i forbindelse med et beskæftigelsesprojekt.
Hatten blev nedtaget, skroget istandsat og klinkbeklædt inden beskæftigelsesprojektet måtte ophøre.
Et nyt forsøg som uddannelsesprojekt under Bornholms Erhvervsskole fuldførte heller ikke restaureringen.
Møllen er nu lukket med et interimistisk tag, og forskellige effekter fra møllen ligger overdækket ved møllen, indtil ny mulighed for fortsættelse af projektet opstår.

Klik på miniatyr før større billede

Find vejen

Klik på Info for Information