Gudhjem mølle

Gudhjem mølle troner højt over Gudhjem, men det er også Danmarks største vindmølle, i både volumen og vingefang!
Møllen kaldes også Kullmanns Mølle efter Matts Kullmann, som byggede møllen i 1893 til sønnen Christian.
Det var møllebyggerfirmaet Rasmussen fra Odense, som fik opgaven, og det var noget af det ypperligste indenfor møllebyggerfaget, som her blev præsteret.
Det store åshoved blev støbt hos Frichs i Århus, og vingefanget blev pa 38 alen med laskede vinger, dvs., to vinger i et stykke.
I tilknytning til møllen blev også opført en bolig, et pakhus, bageri, motorhus og elværk.
1919 blev elværket dog fraskilt.
Kullmans drev møllen frem til 1944, hvor kornfirmaet Asmussen fra København overtog driften.
Vingerne gik sidste gang for vind i 1959, og 1961 overtoges møllen af Bornholms Korn,
som stoppede mølledriften i 1962, og selve virksomheden ophørte i 1965.
Da blev al maskineri fjernet, og møllen blev indrettet til diskotek, senere til keramiksalg.
Bolig, pakhus med videre er udskilt fra møllen og huser nu andre formål, men er dog bevaret.
I dag rummer møllen kursus og mødelokaler for Bornholms Andels og Foderstofforretning.
Møllen holdes godt ved lige.
1993 fik møllen nye vinger i den oprindelige længde 38 alen, ea. 24 meter. 1998 er hat og vindrose istandsat, og en ny stor vindbjørn af egetræ ilagt under den store aksel.

Klik på miniatyr før større billede

Find vejen

Klik på Info for Information