Der er i dag bevaret 3 vandmøller; 3 stubmøller og 11 hollandske vindmøller.
Den ene stubmølle er Danmarks ældste.
En af møllerne har været i uafbrudt drift med vind i tre generationer; og er stadig i drift.
Endelig har vi Danmarks største hollandske vindmølle med det største vingefang.
9 af disse møller er fredede, og dem skal der derfor passes godt på, men mange af de andre møller er også bevaringsværdige, ja der er vel ikke én, vi vil undvære, hvis vi stadig vil have den variation i typerne, som gør Bornholm attraktiv som “mølleø “.

De møller vi har bevaret i dag på Bornholm, er alle beregnet til kornmaling, drevet af vand- eller vindkraft.
Ser man tilbage i tiden er billedet mere varieret, og ser man på de sidste ca. hundrede år, blev flere energikilder brugt til mange andre formål og andre erhverv.

Her på Bornholm var det vandkraften, som tidligst blev udnyttet til at drive møller, og denne energikilde har været anvendt lige siden i bedre og bedre udviklede møller.
De første møller var små “plaskemøller” med et horisontalt hjul. De blev langsomt afløst af vandmøller med vertikalt hjul, sum vi kender dem fra de sidste par hundrede år.

Vindkraften blev først udnyttet, da lybækkerne byggede den første stub-mølle ved Hammershus i 1500tallet, og snart efter kom flere til rundt på øen.
De tidlige vand og vindmøller var blot beregnet for maling af mel; først med den industrielle udvikling i Europa blev, møllerne som drivkraft også brugt til mange andre formål. Det var f.eks. pumpning af vand, maling af farver m.v., smedning, presning af linolie, stampning af uldklæde til vadmel, savning af tømmer og meget mere, hvor der var brug for drivkraft.

Denne udvikling opstod først og fremmest i Nederlandene i 1600tallet, og spredte sig herfra til det øvrige Europa.

Bornholm var det formentlig i sidste halvdel af 1700tallet, at møllerne bliver taget i anvendelse til andre formål. Der nævnes f.eks. en pumpemølle i Frederiks stenbrud ved Nexø i sidste halvdel af 1700tallet.

Til de nye teglværker i 1800tallet var der også brug for både pumper og drivkraft til maskinerne, og her var møllerne i anvendelse indtil dampkraften vandt frem.
Ved den specielle bornholmske cementfremstilling skulle den brændte kalksten males til cementpulver, og til dette brugte man en såkaldt kollergang.
Sådanne industrimøller, bygget som hollandske møller til at trække kollergangene, fandtes på Sydbornholm og ved Rønne.
Flere savmøller kendes også fra sidste halvdel af 1800tallet og frem til midten af vort århundrede.Disse møller var hollandske træmøller ofte uden beklædning, “skeletmøller”.

Vandmøllerne kunne også bruges industrielt. Der blev omkring 1750 anlagt en “stampemølle” ved Vellensåen sydøst for Rønne. 1818 blev der samme sted opført en stor toetages vandmølle, som forarbejdede vadmel med stampning, linolie ved stampning og presning samt maling af mel og brækning af korn til gryn.
Navnet Stampen stammer netop fra denne mølle, lige som Stamperegård i Østermarie menes at have sit navn efter en stampemølle.